Kvindelige kommunalpolitikere oplever fortsat oftere end deres mandlige kolleger at få uønskede kommentarer om deres udseende eller blive kaldt nedværdigende navne.

Det viser en undersøgelse, som videnscenteret Kvinfo har lavet.

I undersøgelsen svarer 40 procent af de kvindelige kommunalpolitikere, at de har været udsat for uønskede kommentarer om deres krop og udseende.

Det samme gælder 12 procent af de mandlige kommunalpolitikere.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af et spørgeskema, som Kvinfo har sendt ud til 2418 nuværende kommunalpolitikere valgt i 2021.

399 personer har besvaret hele spørgeskemaet. Heraf udgør kvinderne 53 procent af svarpersonerne, mens mændene udgør 47 procent.

Henriette Laursen, som er direktør i Kvinfo, mener, at det er bekymrende, at politikere oplever grænseoverskridende adfærd, når de deltager i demokratiet.

Det kan nemlig betyde, at særligt kvinder og minoriteter afstår fra at deltage i politik.

- Det er på tide, at vi arbejder med sammenhængen mellem sexisme og seksuel chikane og den lave repræsentation af kvinder og minoriteter i lokalpolitik, siger hun i en pressemeddelelse.

I rapporten skriver Kvinfo, at forskelsbehandling på baggrund af køn og seksuel chikane primært udøves af andre med tilknytning til politik.

Det kan være andre kommunalpolitikere eller medlemmer af politiske partier.

Online had og trusler kommer derimod primært fra borgere. Det har 65 procent af de kvindelige og 57 procent af de mandlige kommunalpolitikere oplevet.

Kvinfo lavede en lignende undersøgelse i 2021, og i det store hele er der ikke sket en positiv ændring, når det kommer til forskelsbehandling på baggrund af køn, lyder det.

Eksempelvis svarer 22 procent af kvinderne i år, at de har været udsat for uønskede kommentarer eller vittigheder om deres krop eller udseende mere end en gang.

Det er næsten dobbelt så mange som i undersøgelse fra 2021, skriver Kvinfo.

De to undersøgelser kan dog ikke sammenlignes direkte, da det ikke er sikkert, at det er de samme personer, som har svaret. Derfor kan forskelle være udtryk for, at forskellige personer har besvaret de to spørgeskemaer.

Ved det seneste kommunalvalg i 2021 blev der valgt 36 procent kvinder til landets kommunalbestyrelser og byråd.

/ritzau/