26. marts 2016 blev Kristoffer Frederiksen voldtaget. Klokken var syv om morgenen, og han var på vej hjem fra en nat i det københavnske natteliv.
Indtil i dag har han blot været beskrevet som en '20-årig mand klædt i dragqueen-tøj'.
Selvom han egentlig havde besluttet, at han ikke ville gemme sig bag den beskrivelse, så var der en følelse, der overskyggede alt andet.
Han skammede sig.
For burde han ikke bare have skubbet manden væk, og var han selv skyld i det med sit valg af påklædning?
Det er slut nu.
»Jeg vil ikke have, at hverken jeg eller nogle andre i min situation har det, som jeg selv havde det efter episoden,« siger han, da B.T. taler med ham tre år efter episoden.
Han var 20 år gammel og var taget til København for at gå i byen med sin veninde.
Efter et par drinks i venindens lejlighed iførte Kristoffer Frederiksen sig paryk, høje hæle og makeup.
I dag skulle Lathisya Adore, som han kalder sig selv i dragqueen-kostume, i byen.
De to venner tog på Cozy Bar i indre København, og klokken cirka syv om morgenen var Kristoffer Frederiksen træt og ville tage alene tilbage til lejligheden.
Men han nåede ikke at gå mange skridt, før to hænder skubbede ham ind i en nærliggende opgang. Hænderne tilhørte en mand, han aldrig havde set før.
Den ukendte mand voldtog Kristoffer Frederiksen.
Ugerne efter forlod han ikke sin seng.
»Der gik cirka 14 dage, før nogen fik lov til at se mig. Jeg lukkede mig bare inde,« fortæller han.
14 dage i mørket giver anledning til mange tanker. Én overskyggede dog alle de andre:
»Hvorfor gjorde jeg ikke noget?«
Og desværre var han ikke den eneste, der stillede det spørgsmål.
10 måneder efter finder politiet en 22-årig mand, som matcher det dna, der blev fundet på Kristoffer Frederiksen.
De fleste ville nok tænke, at det var en god nyhed for ham – og det var det da også, men reaktionerne, han fik, var langtfra behagelige.
Det begyndte med, at han fik tilsendt en artikel fra et dagblad.
'Her blev 20-årig mand i kvindetøj skubbet ind i opgang og voldtaget,' stod der i overskriften.
»Jeg følte mig faktisk overfaldet igen, da jeg læste den,« forklarer Kristoffer Frederiksen.
Det var ubehageligt at læse om voldtægten, men det værste var kommentarsporet.
Flere gav udtryk for, at de ikke kunne forstå, hvorfor en voksen mand ikke bare slog fra sig.
Andre påpegede, at hvis man vælger at klæde sig i ekstravagant kvindeligt tøj, så er man selv ude om det.
Og så var der dem, der ikke forstod, hvorfor manden fortsatte voldtægten, da han fandt ud af, at Kristoffer faktisk var en mand.
Følelsen af skam overskyggede igen tankerne om episoden. Og retssagen, der kom efterfølgende, gjorde det ikke bedre.
»Under retssagen blev jeg også spurgt om, hvorfor jeg ikke gjorde noget,« fortæller Kristoffer Frederiksen og fortsætter:
»Han (forsvareren, red.) spurgte mig også, hvad for noget undertøj, jeg havde på.«
Han følte sig latterliggjort. Det var, som om hans køn og påklædning skulle forklare, hvorfor det skete.
Mens B.T. taler med ham, kommer han i tanke om en anden episode, hvor han er blevet krænket seksuelt, da han var klædt ud som dragqueen.
En mand gjorde tilnærmelser en aften i byen.
»Pludselig tager han fat i min hånd og fører den ned til sit 'skridt', som han har taget uden for bukserne,« fortæller han.
Kristoffer Frederiksen reagerer ved at tage hårdt fat i mandens underliv med sine påsatte negle.
Det er altså ikke, fordi han ikke kan slå fra sig i ubehagelige situationer. Den morgen i marts skete der bare noget i ham.
»Jeg var så bange,« fortæller han.
Det sortnede for hans øjne, og han kunne ikke tænke klart.
»Jeg gjorde mit bedste for at få ham skubbet væk, men han havde bare en underlig magt over mig. Jeg kunne ikke,« siger Kristoffer Frederiksen.
I dag er han kommet til den konklusion, at selvom han var fysisk stærk nok til at have skubbet manden væk, så kunne han ikke.
Han blev voldtaget, og det var ikke hans egen skyld.
Og han ville ønske, at der ikke skulle gå næsten tre år, før han nåede til, hvor han er i dag. Derfor fortæller han sin historie.
»Når du møder en, der har prøvet det samme, så får man en ro i kroppen, for så ved man, at man ikke er den eneste. Man er ikke alene om det,« siger han.
Den i dag 24-årige gambiske mand, der voldtog ham, blev idømt anbringelse på en sikker afdeling for personer med psykiske handicap på ubestemt tid og udvisning af landet. Han blev erklæret lettere retarderet.
