Da Kristine Bøjes søn var syv år, sagde han for første gang de ord, enhver forælder frygter.
Ord, der siden er blevet taget alvorligt af alle instanser omkring ham. På nær den vigtigste.
»Han sagde: 'Mor, hvis det er sådan her livet er, så vil jeg ikke være her mere.' Jeg har siden gjort alt, der står i min magt for at få ham igennem systemet,« siger Kristine Bøje og fortsætter:
»Det er så vildt, at man kan afvise et barn, der har det så svært. Jeg får gåsehud bare af at sige det.«
Det er i dag fem år siden, at Kristine Bøje for første gang forsøgte at få en udredning af sin søn, hun er overbevist om, har én eller flere diagnoser.
Senere hjalp både kommunen, skolen og ikke mindst et børnepsykiatrisk tilbud til med henvisninger – men uden held.
Med en udredning vil hun først og fremmest finde ud af, hvad hendes søn fejler. Hvilken hjælp, han skal tilbydes - ikke mindst, om han har brug for medicinsk behandling.
Inden hendes søn fik det meget svært, var han en glad og empatisk, måske mere forsigtig dreng.
tip os
Kender du til lignende sager? Så kontakt journalist Matilde Svare på mati@bt.dk, eller i boksen herunder:
Vi behandler alle henvendelser i fuld fortrolighed.
Men da han startede i skole, hvor der var mange børn, skiftende voksende og et miljø præget af mobning, ændrede han sig. I dag har han aldrig haft det værre, forklarer Kristine Bøje.
På trods af adskillige henvisninger omkring hendes søn, som B.T. er i besiddelse af, har familien kategorisk modtaget den samme besked fra Region Hovedstadens- og Sjællands Psykiatri:
Afvist. Afvist. Afvist.
Hendes i dag 11-årige søn ser syner og hører stemmer, siger han. Er isoleret på børneværelset. Kan ikke falde til ro om natten. Ulykkelig over ikke at kunne gå i skole. Ikke er som de andre.
Kristine Bøje går i øjeblikket hjemme med sin søn. Han er for dårlig til at passe sin skole – nærmest til at forlade sit værelse, fortæller hun. Privat
Og så er han ramt af belastningsreaktioner, herunder tiltagende tics og angstlignende anfald, der er kommet af, at han endnu ikke har fået den rette hjælp, mener Kristine Bøje.
»Jeg håber, at han overlever til at blive voksen. Vi er ikke engang kommet i køen til udredning, og jeg har virkelig følelsen af, at børnepsykiatrien er et hus med en dør, hvor der ikke er nogen hjemme. Ellers kan jeg ikke se, hvordan man forsvarer det her.«
'En ond cirkel' Den seneste afvisning kom i fredags.
Her lød årsagen blandt andet, at den 11-årige snart skulle starte i et forløb, der skal hjælpe ham tilbage i skole.
»Han er simpelthen blevet afvist, fordi han har modtaget hjælp, andre har sat i gang, for at han skal udredes,« siger Kristine Bøje, før hun må tage en pause:
»Det er så håbløst. Jeg – og instanserne omkring ham – har kæmpet for, at han kan få hjælp, og så bliver det brugt som årsag til at afvise ham. Det er en ond cirkel.«
Kristine Bøje forklarer, at afvisningerne hver gang har været præget af akutte eller midlertidige løsninger, hendes søn har fået gennem årene.
For eksempel har han i en årrække været tilknyttet det børnepsykiatriske tilbud Bakkehuset, som familien har været rigtig glade for.
Også herfra har man sendt en henvisning til udredning.
Forgæves.
»Han er blevet afvist på baggrund af tilknytningen til Bakkehuset. Eller, at skolen ikke har prøvet godt nok, selvom de ikke ved, hvad de skal stille op. Det giver ingen mening,« siger Kristine Bøje.
B.T. har forelagt Psykiatrien Region Sjælland- og Region Hovedstaden kritikken.
I et skriftligt svar oplyser de, at man på trods af en fuldmagt om, at de må udtale sig om Kristine Bøjes' søns sag, ikke har mulighed for at kommentere på konkrete sager:
»Der vil oftest blive iværksat udredning på baggrund af en henvisning, hvis der er mistanke om, at et barn mistrives på grund af en psykiatrisk lidelse. Der kan dog være ventetid til udredning,« skriver Psykiatrien Region Sjælland og fortsætter:
»Børn kan mistrives af mange forskellige årsager, hvor én af dem er psykisk lidelse. De hyppigste årsager til børns mistrivsel er dog af mere normalpsykologisk karakter, og førend dette er afklaret, er det ikke hensigtsmæssigt at føre børnene gennem et til tider belastende udredningsforløb.«
Psykiatrien Region Hovedstaden oplyser, at man ikke har en opgørelse over, hvor ofte det sker, at man afviser et barn med henvisninger fra henholdsvis skolen, kommunen og et psykiatrisk tilbud, som det er tilfældet i Kristine Bøjes' søn sag.
'Giver ikke op' Kristine Bøje fortæller, at hun frygter for, at hendes søn har taget varig skade af de mange år uden hjælp.
Men hun nægter at give op.
Selv har Kristine Bøje en kandidat i jura, men har for nylig taget en uddannelse som webudvikler, så hun kan gå hjemme med sit barn, indtil han forhåbentlig får den rette hjælp og kan starte i skole igen.
Hun har taget kursus i, hvordan man håndterer angstanfald, og forsøger at holde ham oven vande, indtil han får hjælp af systemet. Alt imens passer hun på hans syvårige lillesøster.
I denne uge har mor og søn efter et halvt års ventetid fået en samtale med en psykolog, der kan lave en PPV (Pædagogisk Psykologisk Vurdering, red.).
Det er fem år siden, Kristine Bøje spurgte efter den for første gang.
En PPV kan være en adgangsbillet til børnepsykiatrien, har hun hørt. I hvert fald til køen.
»Men jeg tør ikke tro på noget, før jeg ser det. Lige nu bruger han sin barndom på at træde vande, og det vil han fortsætte med, indtil han bliver voksen – eller får hjælp.«
Kristine Bøje ønsker af hensyn til sin søn ikke, at hans navn skal fremgå af artiklen. B.T. er bekendt med hans fulde identitet.
