Konsekvensen af de to unge mænds – ifølge politiet – vanvidskørsel er næsten ubærlig.
To børn og deres forældre kører lørdag morgen i en lille sort Hyundai i sydlig retning mod København på den motortrafikvej, som senere bliver til Hillerødmotorvejen.
Vejen veksler mellem at være i en eller to baner på hver side, fordi bredden kun tillader samlet tre baner.
Der er også vejarbejde, og i nordgående retning kører to unge mænd ifølge politiet ræs i en hvid og en sort BMW. De har været i byen i København. Den ene er 33 år og den anden 24 år.
De overhaler ifølge politiet hinanden på skift på trods af fuldt optrukne striber, og det sker ifølge vidner med 150 kilometer i timen.
Den 33-årige i den hvide BMW mister herredømmet over sin bil og kører over i den modsatte vejbane, hvor føreren i den sorte Hyundai ikke kan undvige. Bilerne kolliderer og på et splitsekund er forældrene på forsædet i den sorte Hyundai dødeligt kvæstede, og deres liv står ikke til at redde. Også den 33-årige mand i den hvide BMW dør.
Den 24-årige kører ifølge politiet videre uden at ringe efter hjælp. Han er nu varetægtsfængslet – sigtet for vanvidskørsel, hvilket han nægter.
Børnene på bagsædet i den lille sorte Hyundai – en dreng og en pige på 10 og 14 år – overlever, men får bækkenbrud og lårbensbrud og kommer i respirator på Rigshospitalet. Men de er ifølge politiet uden for livsfare.
Når de engang bliver vækket, er det med den værst tænkelige besked: At deres forældre ikke er mere.
»Det ryster selvfølgelig deres fundament og verden fuldstændigt,« siger krisepsykolog ved Psykologgruppen Michael Bruun.
Han er ekspert i børns reaktioner i krisesituationer og fortæller her, hvad den tragiske begivenhed betyder, og hvordan den håndteres.
Til at begynde med er det ifølge Michael Bruun vigtigt, at der for eksempel er bedsteforældre eller andre tætte familiemedlemmer ved børnenes side, når de vågner fra respiratoren.
»Børnene vil selvfølgelig spørge, hvor mor og far er, og så skal de afhængig af deres tilstand have at vide, at deres forældre er døde. Deres reaktion vil typisk være meget praktisk i starten. Hvor skal vi bo, hvor skal vi gå i skole osv. De vil have masser af spørgsmål,« siger han.
Michael Bruun fortæller, at børn ikke nødvendigvis kan absorbere og forstå konsekvenserne af så voldsom en besked.
»Det er derfor, at det praktiske fylder meget i begyndelsen,« siger han.
Men efter noget tid – det kan være uger eller måneder – kommer chokket og sorgen. Her er det, at der skal være nogle voksne til at håndtere børnene.
»Når savnet af mor og far sætter ind, kommer reaktionen. Det kan være, at de bliver mere indadvendte. Eller udadreagerende og selvdestruktive. De kan også blive meget flittige skolen, fordi de gerne vil vise, hvad de kan,« siger han og fortsætter:
»Ligemeget hvad, så er det vigtigt, at de kommer til at bo hos nogle voksne, som kan rumme dem og tage dem til sig, som om det var deres egne. De skal have nogen, de kan læne sig op ad og være trygge ved«.
»Man kan sige, at det er et sundhedstegn, hvis de som alle andre børn er kropumulige engang imellem derhjemme. For det er børn, når de er hjemme og i trygge rammer. Det skal ikke være et sted, hvor de føler, at de skal være høflige,« siger han.
Michael Bruun fortæller, at sorgbearbejdelsen også består af, at man taler om, hvad man har mistet.
»Hvordan var mor og far, og man skal også tale om alle minderne. Fremadrettet vil tabet fylde meget f. eks. når de har fødselsdage, bliver studenter osv., og det skal de være rustet til,« siger han.
Han fortæller, at et andet vigtigt greb er sorggrupper med andre børn, der har mistet deres forældre.
»Så de kan tale med ligesindede, som forstår dem. De får også et fællesskab den vej igennem. De skal også have adgang til neutrale terapeuter, som de kan betro sig til,« siger Michael Bruun.
Han tilføjer, at en del af helhedsindsatsen også er professionel supervision til de voksne, der skal ind og tage over som primære forsørgere efter forældrene.
Bliver børnene nogensinde hele igen?
»Jeg vil sige det på den måde, at de lærer at leve med det. Men det er ikke det samme, som at de kommer sig over det. Der vil altid være et savn,« siger han.
Den 24 årige sigtede – der er af anden etnisk herkomst end dansk – blev søndag varetægtsfængslet i 10 dage for bestyrket mistanke om vanvidskørsel.
Du kan genlæse B.T.s liveblog fra grundlovsforhøret søndag her.