I takt med at verden føles mere usikker, bliver vi danskere også bedt om at tænke mere over vores eget beredskab.

Men for mange af os opstår den samme tanke hurtigt: Hvor alvorligt skal vi egentlig tage det?

LÆS OGSÅ: Angela syntes selv, det var lidt "nuts" – nu har hun et lager under sin seng

For hvad betyder det konkret at være forberedt på kriser i en helt almindelig hverdag med arbejde, børn, indkøb og aftensmad?

LÆS OGSÅ: Psykolog advarer: Denne gruppe danskere riskerer at ende i en ond spiral

I anledning af National Beredskabsuge har vi talt med katastrofeforsker og krigsekspert Rasmus Dahlberg om, hvordan vi kan forholde os til dem uden at gå i alarmberedskab.

Det kan du gøre som borger

Det er lidt en jungle at finde ud af, hvordan man som almindelig borger skal forberede sig på krig og krise – og om vi skal gøre det.

Vi har derfor spurgt kriseekspert Rasmus Dahlberg, hvorfor vi skal forberede os på krig og krise.

»Det skal du, fordi det er godt at være beredt, ligesom spejderne. Det handler om at dele verden op i ting, vi kan gøre noget ved, og ting, vi ikke kan gøre noget ved. Du og jeg kan ikke gøre noget ved Putins aggression og heller ikke umiddelbart ved væksten i cyberangreb og digitaliseringen af vores samfund.«

»Men der er en hel masse ting, vi som borgere kan og har ansvar for at gøre noget ved, og det gør vi ved at forberede os. Kan vi allesammen klare os selv i tre dage, så letter vi presset på myndighederne i en eventuel krisesituation, så de kan bruge deres ressourcer på at hjælpe dem, der ikke kan selv, og i virkeligheden også dem, der ikke har villet forberede sig,« forklarer kriseekspert Rasmus Dahlberg.

Til Rasmus Dahlberg fortæller jeg, hvordan jeg havde den opfattelse, at verden ikke er blevet mere farlig, men at vi bare hører langt mere om, hvad der sker ude i verden. Her fortæller han, at det ikke er helt rigtigt.

»Det er ikke helt rigtigt. Fra 1990 og indtil for 5-10 år siden havde vi to-tre årtier med dyb fred i Europa. Den kolde krig sluttede, de liberale demokratier vandt, og vi troede ikke, at vi nogensinde skulle bruge vores forsvar og tale sikkerhed igen. Men verden er desværre blevet mere usikker i løbet af de seneste 10 år, og det er stukket rimeligt meget af de seneste to år.«

»Det begyndte at gå den forkerte vej igen med Krim-annekteringen i 2014, som var det første større konkrete varsel om, hvad Putin egentlig er ude på. NATO begyndte at stramme op, og Finland, Norge og Sverige, som vi normalt sammenligner os med, var hurtigere til at komme ud af startboksen end os,« fortæller Rasmus Dahlberg som historiker.

Hvorfor er det først for nylig, der kom anbefalinger i Danmark?

»En del af forklaringen har lydt, at vi er helt anderledes end Norge og Sverige, og så vejede det tungt, at man ikke ville skræmme befolkningen unødigt.«

»Der var den der smørhulstankegang i Danmark om, at vi ikke er udsat for voldsomme naturskabte farer som jordskælv, skovbrande og andet vildt vejr. Og takket være NATO har vi levet trygt som lilleputnation beskyttet af amerikanerne,« fortæller rasmus Dahlberg og fortsætter:

»Men i løbet af foråret 2024, hvor svenskerne gik ud og var meget konkrete om trusselsbilledet, ændrede også vores forsvarsminister mening og fulgte fagkundskabens anbefalinger.«

Blev vi danskere så så skræmte, som frygtet?

»Overhovedet ikke. Faktisk tværtimod. Meningsmålinger viser, at danskerne har fanget, hvad det handler om.«

»Vi er ikke bange for krig i Danmark, men vi er opmærksomme på de mulige konsekvenser af hybridkrig, som kan være sabotage mod vores infrastruktur, elforsyning og vandforsyning eller cyberangreb, som kan forstyrre vores telekommunikation og lægge internet og betalingssystemer ned,« lyder det fra Rasmus Dahlberg, der påpeger.

»Det er ikke decideret krig, men i den gråzone af angreb, hvor råd til befolkningen kan gøre en forskel. Køber du 20 liter vand og noget mad, så bliver du modstandsdygtig over for den slags påvirkninger. Og er vi så modstandsdygtige, at et angreb ikke vil få den store effekt, så kan det virke afskrækkende på potentielle modstandere.«

Jeg er i den gruppe, som gerne vil, men som mest bliver stoppet af en mental barriere…

»Nu er jeg jo ikke psykolog, men det er der også forsket i, og selvfølgelig er der en eller anden form for fornægtelse, som jo er en stærk forsvarsmekanisme.«

»Og der er det jo sådan nogle som mig, der har en opgave i at oplyse borgerne om samfundssikkerhed, så så stor en del af befolkningen som muligt får et afbalanceret forhold til beredskab, baseret på et oplyst, sagligt grundlag.«

»Der er ingen direkte krigstrussel mod Danmark, men i vores åbne demokrati skal vi kunne tale sammen om, hvad det er for en sikkerhedssituation, vi står i,« siger Rasmus Dahlberg og fortsætter:

»Vi har for eksempel haft påfaldende mange cyberangreb i Danmark efter Ruslands angreb på Ukraine. Danmark er, med opbakning fra befolkningen, i superligaen af donorlande til Ukraine i konflikten med Rusland, og dermed eksponerer vi os for potentielle afstraffelser i form af cyberangreb og den slags.«

»Taler vi om det på en afbalanceret måde, så vil størstedelen af befolkningen føle det, man kalder agens, altså handledygtighed. Og det er også det, tallene viser – at rådene opfattes som en, der tager dig i hånden, og siger: 'Du kan gøre det her, så har du gjort nok'.«

»Og så er det anledningen til at få det gjort. Det handler om at gøre så stor en andel af befolkningen som muligt en smule mere robust. Men det er kun råd og anbefalinger, ingen hænger en sur smiley på din dør eller giver dig en bøde, hvis du ikke har pasta og dåsetomater og vand til en uge,« siger Rasmus Dahlberg.

Hvordan lyder anbefalingerne egentlig?

Skulle der være andre, der er i tvivl om, hvordan anbefalingerne egentlig er for, hvordan vi skal være forberedt, ridser Rasmus Dahlberg dem op igen.

»Du skal kunne klare dig i tre døgn, hvilket er den internationale tommelfingerregel. Kortvarige kriser, som for eksempel vandforurening i by, kan som regel løses inden for tre døgn. Et stort strømnedbrud i en bydel kan løses på et halvt til et helt døgn.«

»Men skulle vi stå i en omfattende krise, der varer længere tid, så giver vi, ved at være forberedt på at klare os selv i tre døgn, myndighederne mulighed for at komme op i gear. Vi har allerede et supergodt beredskab i Danmark,« fortæller Rasmus Dahlberg og fortsætter.

»Forestiller vi os, at en hel by rammes af vandforsyningsnedbrud, så er der planer for, hvordan man kan køre tanke ud på gadehjørner og den slags, men det tager noget tid, og der kan vi borgere hjælpe myndighederne ved at have mad og vand, varmekilder og så selvfølgelig en FM-radio på batterier eller med håndsving, så man kan modtage beredskabsmeddelelser under en krise.«

»Jeg plejer at sige, at vi i Danmark er i gang med at forhandle en ny samfundssikkerhedskontrakt mellem borger og stat. Fra at vi har været vant til, at beredskab er noget, det offentlige tager sig af, så er vi nødt til at tale om, hvilke roller vi hver især kan spille. Det kan for eksempel også være en rigtigt god idé at kunne førstehjælp, hvis vi ikke lige kan ringe til alarmcentralen, sådan som vi har været vant til,« siger Rasmus Dahlberg.

Hvor beredte er vi danskere?

»Megafon undersøgte det, en uge efter at rådene kom ud i juni sidste år. Undersøgelsen viste, at knap 20 procent havde forberedt sig, allerede før rådene kom ud. 40 procent havde tænkt sig at gøre det, mens de sidste 40 procent ikke havde tænkt sig at gøre det.«

»De velforberedte behøver vi ikke koncentrere os mere om, og dem, der ikke vil følge rådene, kan vi alligevel ikke flytte lige nu.«

»Mit råd til myndighederne var og er, at vi skal koncentrere os om dem, der potentielt vil gøre noget. Hvis vi kan flytte nogle af dem, der er uforberedte, ind på midten af skalaen, hvor det handler om sund fornuft og rettidig omhu, så er de en lille smule bedre forberedte. Og det er jo det, som rådene fra myndighederne kan være med til,« lyder det fra Rasmus Dahlberg.

Der er forskel på køn

Jeg har faktisk haft lidt svært ved at finde en kvinde, der er beredt. Hvordan kan det være?

»Der er helt klart forskel på både køn, demografi og geografi. Det er ikke kun for sjov, når jeg siger, at dem, der bor midt i København, vil være de første, der dør.«

»Befolkningskoncentration giver mange fordele, alt er supereffektivt, når det virker, men urbaniseringen er en megatrend, der skaber sårbarhed, fordi du bor et sted, hvor du er vant til, at du kan bestille takeaway og købe ind døgnet rundt. Og så er der også den udfordring Du kan bo i en opgang i København uden at vide, hvem dine naboer er.«

»Sidestil det med beboerne i en landsby, hvor de er vant til at klare alting sam men, eller med mine svigerfor ældre, der bor på en gård uden for Varde og har fire kummefrysere og masser af pasta og dåsesodavand på lager. De vil muligvis ikke engang opdage, at der er indtruffet en krise, i løbet af tre døgn,« konstaterer kriseekspert og katastrofeforsker Rasmus Dahlberg.

Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv