Det er nemt at svare på, hvad der medfører bødestraf som konsekvens af opholdsforbuddet, og så alligevel ikke.

For mellem lov og praksis findes en stor gråzone, som vicepolitiinspektør i Københavns Politi Jesper Bangsgaard udpensler i eksemplerne i denne artikel.

Koger man opholdsforbuddet, som siden weekenden har været gældende for Islands Brygge i København, ned til sin essens, er der ikke meget at misforstå.

»Udgangspunktet er, at man får en bøde, hvis man tager ophold,« siger Jesper Bangsgaard.

Men allerede i hans næste sætning melder gråzonerne sig:

»Det er den enkelte betjents faglige vurdering, der er afgørende,« siger han.

Dermed ligger beslutningen om sigtelse eller eventuel konduite i en konkret situation hos hver enkelt betjent.

Jesper Bangsgaard fortæller, at patruljerne i området er sendt i byen med et klart opdrag:

»Beskeden til betjentene er, at vi har lavet opholdsforbuddet, fordi det er nødvendigt, og hvis det skal give mening, skal det naturligvis også håndhæves,« siger han og fortæller, at 'gode' undskyldninger vitterligt skal være gode, hvis en betjent skal se igennem fingre med en umiddelbar overtrædelse.

»Linjen er, at hvis der er en overtrædelse, så skal der gives en bøde.«

»Der skal være meget gode grunde til ikke at give en bøde,« siger Jesper Bangsgaard.

Men hvad er en god undskyldning så for at stoppe op inden for zonen med opholdstilladelse, når en overtrædelse ikke er skarpt defineret, og der altså er tale om et konkret skøn fra den enkelte politibetjent?

»Man kan forestille sig en udlænding, der ikke kan læse skiltene (først mandag kommer der skilte på engelsk, red.). Det ville ikke være rimeligt at sigte vedkommende for en overtrædelse,« siger Jesper Bangsgaard og fortsætter:

»Man kan også forestille sig en med nedsatte åndsevner, som måske nok kan læse skiltet, men ikke forstå forbuddet, og i sådan en situation ville det ikke være rimeligt at sigte personen.«

Vicepolitiinspektøren fortæller videre, at en pause på en af Bryggens bænke derimod vil invitere til bødestraf.

»Man kan ikke slå sig ned på en bænk og nyde udsigten.«

Lørdag kl. 21 indtrådte opholdsforbud på Islands Brygge af frygt for spredning af coronasmitte/covid-19. Forbuddet er midlertidigt og gælder indtil 1. maj kl. 23.59. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lørdag kl. 21 indtrådte opholdsforbud på Islands Brygge af frygt for spredning af coronasmitte/covid-19. Forbuddet er midlertidigt og gælder indtil 1. maj kl. 23.59. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Philip Davali

»Et ophold skal være ganske kortvarigt – svarende til den tid, det tager at snøre sine sko,« siger han.

Hvad hvis man har åndedrætsbesvær?

»Sætter man sig på en bænk, tager man ophold. Men der kan være årsager til, at man sætter sig. Eksemplerne er talrige, og man er nødt til at være i situationen, før man kan bedømme den.«

Hvis man nu har løbet og standser for at strække ud?

»Det er op til patruljen at vurdere. Udgangspunktet vil være, at der er tale om ophold. Men hvis vedkommende har krampe, kan det være en grund til ikke at sigte.«

»Og hvis en person falder over en brosten og ligger og bløder fra knæet, så kan det også være en grund til ikke at give en bøde.«

Hundeluftere skal dog ikke være bekymrede for at skulle trække de firbenede hastigt videre, hvis naturen pludselig kalder.

»Man kan ikke sætte sig på en bænk og lade hunden snuse. Men det er ikke at tage ophold, hvis hunden nu skal lave stort, og man venter på, at den skal blive færdig,« siger Jesper Bangsgaard.

Københavns Politi har søndag sigtet 20 personer for overtrædelse af opholdsforbuddet på Islands Brygge.