Langt giftigere end pesticider brugt i landbruget og forbundet med tilfælde af mavekræft.

Det er bare nogle af de gruopvækkende fakta, som forbindes med planten kaldet ørnebregne.

Alligevel lader Odense Kommune den vokse lige op af et yndet udflugtsmål i Elmelund Skov i Odense, kaldet Lysningen.

Her er der shelter og bålplads, som ifølge nabo Steen Jensen ofte benyttes af områdets skoler og institutioner.

»Mine børn er voksne, men var de små, ville de aldrig få lov til at lege i nærheden af dem,« siger Steen Jensen, som i flere år har forsøgt at råbe kommunen op i forhold til den og andre giftige planter i Elmelund Skov, der grænser op til hans landsted.

Ørnebregnen er vissen lige nu, men blomster op år efter år. Foto: Jeppe Kanstrup
Ørnebregnen er vissen lige nu, men blomster op år efter år. Foto: Jeppe Kanstrup
Vis mere

Han bakkes op af professor i miljøkemi Hans Christian Bruun Hansen fra Københavns Universitet:

»Ørnebregner kan være virkelig giftige. Jeg vil ikke lade mine børn lege ved dem,« siger professoren og uddyber:

»Man kan få ørnebregnens giftstof ned i lungerne ved at indånde sporestøvet, som planten frigiver, lidt ligesom andre planter frigiver pollen,« forklarer Hans Christian Bruun Hansen.

»Og da det er et kræftfremkaldende giftstof, er det en helt anden kategori end for eksempel Roundup, som ikke vides at give kræft med de mængder, der anvendes.«

Shelterpladsen ligger lige op af ørnebregne-buskadset. Foto: Jeppe Kanstrup.
Shelterpladsen ligger lige op af ørnebregne-buskadset. Foto: Jeppe Kanstrup.
Vis mere

Plantens farlighed har dog ikke fået Odense Kommune til at skride til handling, og det forarger Steen Jensen.

Særligt fordi Styrelsen for Patientsikkerhed i december til sammenligning lukkede en legeplads i Bellinge efter fund af en »ufarlig mængde« af pesticidet DDT fra et tidligere gartneri.

»Og her står jeg og råber op om en legeplads, hvor der vokser en virkelig giftig plante, og der sker ikke noget.«

»Det får mig jo til at tænke, at de ikke tager giftige planter seriøst.«

Det er da også et generelt problem, at naturlige giftstoffer ikke bliver taget lige så alvorligt, som de kemisk fremstillede, siger professor Hans Christian Bruun Hansen.

»Sammenlignet med pesticider, så har der aldrig været meget bevågenhed om planters naturlige giftstoffer, hvilket betyder, at de heller ikke er undersøgt nær så godt.«

»Derfor mener jeg også, at det er fornuftigt af borgeren her, at være opmærksom, uden at jeg kender sagens detaljer.«

»Det er på ingen måde hysterisk,« siger Hans Christian Bruun Hansen.

B.T. ville gerne have spurgt, hvorfor Odense Kommune ikke fjerner ørnebregnen.

Det har dog ikke været muligt at få et interview.

Kommunen oplyser i et skriftligt svar, at det kun er kæmpebjørnekloen, der er driftsbudget til systematisk at bekæmpe.

»Det skyldes indsatsplanen, som pålægger kommunen bekæmpelsespligt. Desuden er Odense Kommune forpligtet til at bekæmpe flyvehavre,« lyder det i mailen fra kommunens By- og Kulturforvaltning til B.T.

På kommunens areal i Elmelund Skov vokser også planten engbrandbæger, som Miljøministeriet selv klassificerer som livsfarlig for kreaturer og heste.

Den spreder sig sæson efter sæson til Steen Jensens mark, der ligger op af Elmelund Skov.

Hvert år må han luge ud i et større og større antal engbrandbægere.

»Hvis ikke jeg luger ud på min mark, så vil eng-brandbægeren gøre min afgrøde ubrugelig og usælgelig,« siger Steen Jensen, der sælger hø fra marken som foder til heste.

I en mailkorrespondance mellem Steen Jensen og en medarbejder i By- og Kulturforvaltningen, gør kommunen det klart, at man »ikke bekæmper disse hjemmehørende planter på offentlige arealer«.

Den giftige plante er med andre ord grundejernes eget problem – også selvom de spreder sig fra kommunal grund.

»Brandbæger bekæmpes af dem, der bruger/slår grovfoder til dyrene – det påligger ikke alle andre at bekæmpe dem, hvilket også vil blive en stor opgave for en stor grundejer som en kommune,« hedder det i et mailsvar fra By- og Kulturforvaltningen til B.T.