I sommer måtte Ida Holst gennemleve et sandt mareridt med flere kemobehandlinger, et utal af strålebehandlinger og et fjernet bryst.

Den 43-årige kvinde vandt kampen mod kræften, men i de værste ni kemo-uger blev hun så syg med feber ad to omgange, at hun måtte indlægges på hospitalet.

Hendes immunforsvar var simpelthen så ødelagt af kemoen, at hun var særdeles modtagelig for virusser, selvom hun var meget påpasselig.

Og hvorfor er det så interessant i dag?

Jo, for midt i disse coronavirus-tider er det netop personer med et svækket immunforsvar, der er i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet, og det fik søndag aften Ida til tasterne på Facebook.

Her skrev hun et længere opslag, der især var adresseret til dem, der ikke bør være personligt bekymrede for at blive ramt af virussen.

»Jeg synes, at jeg hørt igen og igen, at nu 'skal vi ikke gå i panik'. Og at det ikke er særlig farligt for raske mennesker. Men der er sgu mange enten ældre mennesker eller folk med svækkede immunforsvar, hvor det er meget farligt at blive smittet,« fortæller hun til B.T.

Og netop derfor frygter hun, at 'ingen panik'-snakken kan have den modsatte effekt.

»Man kan da frygte, at de raske så tænker: 'Jamen, den er ikke farlig for mig, så jeg behøver ikke at tage forholdsregler i forhold til hygiejne og lignende'.

»Men man skal netop tage hensyn, for der er mange andre, der er i stor risiko, hvis de bliver smittet,« siger hun.

Derfor har Ida i sit Facebook-opslag listet en række af de forholdsregler, som lægerne dengang gav hende, da immunforsvaret hos den 43-årige kvinde var på sit allerlaveste.

Dengang var rådene at:

  • Vaske hænder ofte.
  • Ikke røre sit ansigt, hvis man eksempelvis er i et tog.
  • Undgå håndtryk så vidt som muligt.
  • At nyse/hoste i armen og ikke hænderne.
  • At holde afstand til andre.

Ida ved nemlig, at hun ville have været rædselsslagen, hvis coronavirussen havde spredt sig i sommer, da hun var i risikogruppen.

»Det havde virkelig ikke været sjovt, og jeg havde i den grad haft følehornene ude. Jeg ville have været meget bange,« siger hun.

Det er derfor Idas håb, at man ud over at tænke på sig selv, også husker at tænke på dem, der står til at blive ramt endnu hårde af sygdommen, hvis de bliver smittede.

»Måske det ikke er farligt for dig, men du kan være med til at hjælpe dem, der går og er bange, hvis du sørger for at følge forholdsreglerne og bruger din sunde fornuft,« understreger Ida Holst.