Undervisningen blev onsdag eftermiddag aflyst for elever på Herlev Gymnasium.
Det skriver Berlingske.
Ifølge mediet bundede årsagen i en demonstration, hvor en koranafbrænding ville finde sted.
'Der var grund til at antage, at demonstrationen ville have et islam-kritisk indhold, og at der ville finde en koranafbrænding sted,' står der i en pressemeddelelse fra gymnasiet ifølge Berlingske.
De nærmere detaljer om demonstrationen er ukendte.
Rektor siger til Berlingske, at elever og lærere havde en god dialog om sagen. Og at man valgte at lukke skolen af et forsigtighedsprincip.
Eleverne blev samtidig opfordret til ikke at opsøge demonstrationen.
B.T. har forsøgt at få en kommentar fra gymnasiet og politiet.