Fødevarestyrelsen tilbagekalder en drikkekop til børn, da man har fundet et højt niveau af stoffet bisphenol A i produktet.

»Produkter afgiver bisphenol A i en mængde over den tilladte grænse,« lyder det.

Det er derfor ikke egnet til at komme i kontakt med fødevarer, da det kan være hormonforstyrrende.

Koppen hedder Rainbow Sippy Cup, Blue Mix, og er solgt af virksomheden Cam Cam Copenhagen A/S. Den kan ses øverst i artiklen.

Den er solgt hos en række forhandlere:

Børnenes Kartel, Illum, Kids-World.dk, Luksusbaby på deres hjemmeside, Magasin Aarhus, Magasin Field's, Magasin Kongens Nytorv, Magasin Lyngby, Magasin Odense, Magasin Onlineshop, ØnskeBørn Køge, Ønskebørn Nykøbing​​ F. og Pixizoo.

Stregkoden på den er 5712805068226.

»Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det,« skriver styrelsen.