Kong Frederik er i Aarhus for at hylde AGF som danske mestre.

Han er ankommet med et stort smil på læben til stadionet i Vejlby i Aarhus, hvor AGF skal spille en sidste kamp mod Viborg.

Det viser videoer fra Århus Stiftstidende og TV 2 Østjylland.

AGF sikrede søndag i sidste uge guldmedaljerne i næstsidste spillerunde af Superligaen efter en sejr på udebane mod Brøndby IF.

/ritzau/