Konfirmationerne er over os: Her er der penge at hente
Mybanker har lavet et overblik over, hvor årets konfirmander med fordel kan investere deres konfirmationspenge.

Mybanker har lavet et overblik over, hvor årets konfirmander med fordel kan investere deres konfirmationspenge.

Konfirmandsæsonen er over os.
Og flere forældre overvejer, hvordan pengegaverne skal forrentes.
For det kan være en god idé at investere pengene.
Ifølge Mybanker, som er en virksomhed, der arbejder for at skabe mere gennemsigtighed i det danske bankmarked, er der nemlig gode muligheder for at tjene penge gennem investeringer eller opsparing på en højrentekonto.
I en pressemeddelelse skriver de, at man hvis kan sætte pengene til side i tre år eller mere, vil det ofte være muligt at få et bedre afkast ved at investere pengene, hvis man også er klar til at løbe risikoen for at tabe nogle af pengene.
Har konfirmanden omvendt planer om at bruge pengene inden for få måneder eller år, kan man i stedet få attraktive renter i banken – og flere banker tilbyder særlige konfirmationskonti.
»Bankerne konkurrerer om kunderne, og derfor vælger nogle banker at lave attraktive vilkår for årets konfirmander på særlige konfirmationskonti,« siger Jens Hjarsbech, der er cheføkonom i Mybanker:
»Håbet er at tiltrække eller fastholde unge kunder, som måske en dag vil blive gode bankkunder, når de skal til at have bolig- og realkreditlån.«
Det er dog ikke altid helt ligetil at finde ud af, hvilken bank der kan tilbyde den bedste konfirmationskonto til konfirmanden. Det afhænger blandt andet af, hvor mange penge konfirmanden indbetaler, hvornår de sætter pengene ind, og hvor længe kontoen løber.
Få et overblik over, hvilke banker, der tilbyder specielle konti her:
