Siden 2020 har man i Hvidovre Kommune haft en forsøgsordning med en lavere fartgrænse for at bekæmpe gener fra trafikstøj. Men der er uenighed om virkningen.

Thomas Kleis, der i 15 år har boet tæt op ad Holbækmotorvejen i Hvidovre Kommune, hvor man nu må køre 80 kilometer i timen, får nemlig ikke meget glæde af tiltaget.

»Jeg kan ikke rigtig mærke forskel i støjreduktion, fra der hvor jeg bor,« fortæller han til B.T.

I mandags sendte 12 borgmestre i foreningen et brev til flere ministre med et budskab om, at fargrænsen bør sænkes til 80 kilometer i timen på motorvejene og til 50 på de omkringliggende veje.

Tiltaget skal mindske støjgener for de af kommunernes beboere, der bor langs kommunernes motorveje. Støj i hovedstadens omegnskommuner belaster nemlig over 100.000 husstande, og mange af dem lider af så alvorlig støjforurening, at det øger risikoen for helbredsproblemer som blodpropper og stress.

En ny analyse fra ingeniørvirksomheden MOE viser, at hvis farten på vejene sænkes, kan antallet af støjbelastede boliger reduceres med 27.000, samtidig med at CO2-udledningen mindskes med tre-fire procent.

I en pressemeddelelse fra Hvidovre Kommune udgivet i 2021 kan man læse, at fartreduktionen har medført en støjreduktion mellem nul og to decibel alt efter, hvor man måler.

Og det er altså ikke helt nok til, at man kan mærke nogen forskel.

Det fortæller, Allan Jensen, seniorspecialist i akustik og støj ved Rambøll.

»Det er ikke nogen revolution,« siger Allan Jensen.

Og fortsætter.

»Hvis vi taler om reduktioner omkring to decibel, så er det svært at opfatte en forskel.«

Allan Jensen forklarer, at en hastighedssænkning ikke kan stå alene, hvis man vil have væsentlige støjreduktioner. Den lavere fartgrænse skal kombineres med andre støjreducerende tiltag som for eksempel støjdæmpende vejbelægning.

Der er dog ingen tvivl om, at trafikstøj er en alvorlig ting, som man skal forsøge at dæmpe, hvis man spørger Dennis Lange, der er chefkonsulent ved FDM, som er en interesseorganisation, der varetager bilejernes interesser.

»Der er nogle gode og ikke så gode måder at gøre det på. At sænke hastighedsgrænsen hører til i den mindre gode kategori. Det gør, at flere bliver forsinkede, og det koster samfundet milliarder af kroner,« siger Dennis Lange.

B.T. har tidligere dækket omkostningerne ved forslaget, der løber op i et milliardbeløb, som Dennis Lange nævner, og som forslagsstillerne til gengæld slet ikke nævnte i det brev, de sendte til politikerne.

Dennis Lange ser hellere, at man forsøger sig med et alternativ til nedbringelser af hastighedsgrænserne.

»Vi mener i langt højere udstrækning, at man bør kigge på støjdæmpende asfalt og støjdæmpende værn. Det giver samme støjreduktion og ingen trafikprop.«