Man kan spare knap en time, hvis man tager genvejsfærgen fra Agger til Thyborøn i det vestjyske, frem for at køre uden om fjorden.

Men genvejsfærgerne er økonomisk udfordret, og flere er udfordrede på deres overlevelse.

Derfor ønsker de ti kommuner bag landets otte kommunalt drevne genvejsfærger, at der findes penge til driften af færgerne på den kommende finanslov.

Det skriver de ti kommuner i et åbent brev til økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) og by-, land- og transportminister Signe Munk (SF).

- Vi har en klar forventning om, at der til finansloven 2027 findes en pulje på 30-40 millioner kroner, som skal være en fast årlig bevilling til genvejsfærgerne, skriver kommunerne.

Hvor ø-færger har til formål at forbinde øer med fastlandet, skyder genvejsfærgerne genvej for at spare kilometer og tid i eksempelvis bil.

Det tager omkring 29 minutter at komme fra Agger til Thyborøn, hvis man tager den kommunale færge. Hvis man i stedet skal køre uden om Limfjorden og Nissum Bredning, tager det samlet cirka en time og 17 minutter.

Ifølge brevet forbinder de færgeruter Danmarks yderområder "og binder landsdelene sammen på tværs af sund, bælt og fjord".

- Samfundsmæssigt er genvejsfærgerne for vigtige til, at de ti kommuner bag landets otte kommunalt drevne genvejsfærger alene skal løfte den økonomiske byrde ved færgedriften, lyder det i brevet.

Ø-færger modtager statsligt tilskud. Det gør genvejsfærgerne ikke, da de er kommunalt drevne.

Jens Dahlgaard (S), der er borgmester i Morsø Kommune, er medskriver på brevet.

Han understreger, at genvejsfærgerne er infrastruktur, og at det derfor er noget, staten "bør være med inde over".

- Vi er ikke så glade for, at den belastning ligger i kommunalbudgettet, fordi det er simpelthen for sårbart, siger han til Ritzau og påpeger, at kommunerne i forvejen har svære økonomiske betingelser.

Hvis genvejsfærgen mellem Feggesund på Mors og Amtoft lukker, bliver den nordlige del af Morsø og den nordlige del af Thy "totalt afskåret fra omverdenen".

Han understreger, at netop en genvej gør det attraktivt at bo der.

De 30 til 40 millioner kroner om året kan gøre, at de ti kommuner "en gang for alle" kan sige, at færgeruterne er fredet.

- Det vil sige, at folk kan bosætte sig i områderne og vide, at færgen bliver ved med at være en del af deres infrastruktur, siger han.

Genvejsfærgerne sparer ifølge kommunerne lokalbefolkningen, erhvervslivet, gæster og turister for "tusindvis af timer og kilometer i transport".

Det gælder blandt andet til og fra arbejde og uddannelse.

Kommunerne mener ikke længere, at det er en løsning at sætte billetpriserne op for at dække alle udgifterne ved færgedriften.

- Yderligere stigninger vil koste passagerer og betyde færre gæster og turister i området og samlet set en dårligere økonomi for færgedriften, lyder det i brevet.

Foruden færgeruten Thyborøn-Agger er de otte genvejsfærger Feggesund-Amtoft, Hvalpsund-Sundsøre, Hardeshøj-Ballebro, Randers Fjord, Hals-Egense, Kulhuse-Sølager og Hundested-Rørvig.

RITZAU