13 kommuner har i 2020 hyret sikkerhedsvagter til landets plejehjem for at beskytte ansatte mod vold fra udadreagerende ældre.
Det fremgår af en rundspørge, foretaget af Jyllands-Posten.
I 2015 var det tre kommuner, der havde udgifter til sikkerhedsvagter.
Ligeledes fremgår det, at knap hver sjette kommune en eller flere gange i årene 2015-2020 har gjort brug af sikkerhedsvagter på plejehjem.
En udgift, der i alt har kostet kommunerne 18,5 millioner kroner.
Ifølge kommunerne har sikkerhedsvagterne været hentet ind i kortere eller længere perioder med det formål at beskytte ansatte og andre på plejehjemmene.
Der er tale om beboere, der er udadreagerende som følge af en demenssygdom eller i nogle tilfælde psykiatriske diagnoser eller misbrug.
Herning Kommunes chef for plejecentre, Gitte Rasmussen, fortæller til Jyllands-Posten, at sikkerhedsvagterne er en sidste udvej i de mest ekstreme tilfælde.
»Hvis personalet ikke kan håndtere det, går det jo ned fysisk og psykisk. Og så har vi ikke noget personale tilbage,« siger hun.
Hos fagforeningen FOA møder det kritik, at sikkerhedsvagter i stigende grad benyttes på plejehjem.
De er bekymrede for, at sikkerhedsvagter går hen og bliver en kutyme.
Også formanden for Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen, mener, at sikkerhedsvagterne er en forkert løsning.
I stedet burde pengene bruges på mere personale med viden om demens, understreger han.
I en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten skriver social- og ældreminister Astrid Kragh, at både ansatte og borgere skal kunne være trygge i ældreplejen.
Derfor er flere initiativer mod udadreagerende adfærd allerede i gang som for eksempel efteruddannelse.
Hun er åben for yderligere forslag.