Københavns Kommune har tildelt 61 personer folkeregisteradresse på ulovligt placerede både og hjemmebyggede tømmerflåder i Fredens Havn.

Et område, der ligger i Erdkehlgraven mellem Holmen og Christiania i Københavns Kanal, og som i 11 år har været stridspunkt mellem skatteydere på den ene side og christianitter og hjemløse på den anden. Sidstnævnte beskyldes af de førstnævnte for at forrette deres nødtørft i vandet, miljøforurene og på ulovlig vis have belejret det tilbagetrukne stræde med store sejlbåde og tarveligt tømmer.

Kystdirektoratet - som er den øverste myndighed på området - afgjorde allerede i 2015, at bådene lå ulovligt til og med det samme skulle fjernes. Sidenhen er flere både kommet til, og i dag består Fredens Havn af fire forskellige klynger af fartøjer med op til 15 både i hver.

Jakob Næsager, der er politisk leder for De Konservative (K) og medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, kalder det krænkende for retsbevidstheden, at kommunen giver folk officiel adresse i den ulovlige bådkoloni.

»Det er forrykt, at kommunen giver folk lov at få folkeregisteradresse i skibsvrag, som ligger ulovligt, og som staten kæmper for at få fjernet. Det er krænkende for retsbevidstheden,« siger han til B.T.

Lige efter bogen

Over for B.T. oplyser Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, at tildelingen af folkeregisteradresser til bådfolket i Fredens Havn, er sket lige efter bogen og henviser til CPR-loven, hvori der står, at kommunen er forpligtet til at registrere personerne i CPR på den adresse, de rent faktisk bor eller opholder sig.

'At det pågældende sted eventuelt ikke er et sted, hvor det er lovligt at bo - i vinterhalvåret eller overhovedet - er som udgangspunkt uden betydning for registreringen, hvis personen rent faktisk bor der,' står der i CPR-lovens kapitel 3 under kommunens folkeregistrering.

Fredens Havn set i fugleperspektiv fra nord mod syd. Første enklave af både har fået tilnavnet Pilen, imens de tre andre bådklynger hedder Krydset, Æseløen og Fiddler’s. Til højre i billedet ses Holmen, hvor mange beboere gerne vil have Fredens Havn fjernet. Foto: Nils Meilvang
Fredens Havn set i fugleperspektiv fra nord mod syd. Første enklave af både har fået tilnavnet Pilen, imens de tre andre bådklynger hedder Krydset, Æseløen og Fiddler’s. Til højre i billedet ses Holmen, hvor mange beboere gerne vil have Fredens Havn fjernet. Foto: Nils Meilvang Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Hos Kystdirektoratet ønsker man ikke forholde sig til Københavns Kommunes beslutning om at registrere de hjemløse på de ulovligt placerede både i Fredens Havn. I en e-mail til B.T. skriver Hans Erik Cutoi-Toft, der er områdechef i kystzoneforvaltningen i Kystdirektoratet:

»Vi har ikke nogen bemærkninger i forhold til, at Københavns Kommune har tildelt borgere folkeregisteradresse i både på Erdkehlgraven. Det er bestemmelser, vi ikke administrerer, og vi kan derfor ikke vurdere på, om betingelserne er overholdt eller ej.«

B.T. bragte den 27. maj en reportage fra Fredens Havn, hvor beboere på Holmen-siden rettede skarp kritik mod det lovløse bådfolk på den anden side af bredden. Kritikken gik blandt andet på, at bådfolket ødelagde naturen og samtidig brugte vandet som deres personlige toilet. Et kritikpunkt, som Jakob Næsager støtter op om:

»Det er ekstremt ulækkert, at beboerne i de mange skibsvrag og skibe tømmer toiletvand direkte ud i kanalerne, hvor børn og voksne bader dagligt,« siger han.

Denne beskyldning afvises af beboerne i Fredens Havn, og vandprøver taget i Erdkehlgraven siden 2012 har hver gang overholdt Københavns Kommunens krav til badevand.