I en bestemt kommune kan man de kommende dage opleve lige fra brunt til gult vand, når man lukker op for hanen.

Det skriver TV2 Kosmopol.

Det drejer sig om borgere i Hundige og Greve og senere Tune og Karlslunde. Det skriver Greve Kommune på Facebook.

Årsagen er, at beredskabet i området de kommende uger tester alle kommunens brandhaner, som kan hvirvle bundfældede partikler op i rørene, meddeler kommunen.

Hvis vandet er misfarvet, skal man lade det løbe et par minutter, til det igen er klart. Misfarvningen er ikke sundhedsskadelig, lyder beskeden.