Der er sat ny rekord! Men ikke en af de rare.
For aldrig før har der været så mange rotteanmeldelser i Odense Kommune som i 2025.
Det samlede antal er ifølge TV 2 Fyn landet på 7.823.
Hvilket altså er lige knap 500 flere end året før, og eksempelvis næsten 2.200 flere end i 2021.
Årsagen er, at det generelt er blevet varmere i november og december.
»Vinteren er mildere, og det giver rotterne bedre forhold for at formere sig,« siger fortæller Michelle Birch, funktionsleder for klimatilpasning og spildevand i Odense Kommune:
»Hvis der derudover er perioder med meget vand, kan det også være årsag til, at de dukker op fra kloakkerne.«
Lige i øjeblikket er vinteren dog langt fra mild, men det kan omvendt også få anmeldelserne til at stige.
For kulden, sneen og jagten på føde kan få rotterne til at søge hen, hvor mennesker befinder sig: I deres (varmere) huse.

