Anbragte børn og unge med et fritidsjob bliver bedt om at bidrage økonomisk til deres egen anbringelse.

Sidste år blev der i 15 kommuner gjort brug af en regel i serviceloven, som gør det muligt for kommunen at opkræve en del af den unges løn, skriver Information.

Det er kun seks af kommunerne, der har kunnet opgøre det beløb, den unge er blevet bedt om at betale tilbage.

Tallene viser, at der i gennemsnit er opkrævet 11.245 kroner per anbragt barn eller ung.

Dansk Folkepartis socialordfører Karin Nødgaard fremsatte i maj et beslutningsforslag i Folketinget om at få reglen fjernet - og hun er da heller ikke glad for, at der er kommuner, der vælger at benytte sig af den:

»Når vi i forvejen ved, at anbragte børn har så mange odds imod sig i det videre liv både uddannelses- og skolemæssigt, så burde man ikke gøre det her. For jeg synes, at det er vigtigt, at de unge mennesker får et incitament til at få et fritidsjob,« siger hun til Information.

Børne- og Socialminister Mai Mercado er enig med socialordføreren i, at der bør findes en løsning, så anbragte børn ikke bliver straffet for at tage et fritidsjob.

Blandt de resterende 72 kommuner, der oplyser, at de ikke har benyttet sig af reglen, svarer en enkelt kommune, at det vil ødelægge den unges motivation for at tage et fritidsjob.