Lyt til artiklen

Et 20 meter højt sandslot bygget med 4.860 tons sand er endt med at blive en omkostningsfuld affære, som Jammerbugt Kommune har valgt at støtte økonomisk.

Nordjyske skriver, Økonomiudvalget har bevilliget 200.000 kroner til Skulpturparken i Blokhus.

Lokalpolitikeren Merete Fuglsang fra Jammerbugt er kritisk:

»Det er fint, at kommunen støtter projektet, men jeg savner bare, at vi får noget at vide omkring det. Man kunne jo sende en mail rundt til alle i kommunalbestyrelsen, men vi får intet at vide - heller ikke fra udvalgets egne referater,« siger Merete Fuglsang til avisen.