Kommune advarer: Vil lokke personoplysninger ud af folk
Svindlen sker via falske sms'er.

Svindlen sker via falske sms'er.

I øjeblikket er der særligt mange svindlere, der forsøger at lokke personoplysninger ud af folk.
Derfor advarer Guldborgsund Kommune nu kommunens borgere mod svindlerne i et opslag på Facebook.
Svindlerne forsøger at lokke oplysningerne ud af folk via falske sms'er, hvor de beder om personlige oplysninger.
Det kunne for eksempel være, at deres sundhedskort skal fornyes, nævner kommunen som eksempel.
Men får man sådan en besked, er den aldrig fra kommunen, understreger de:
'Vi beder aldrig om personoplysninger via sms. Hvis vi kontakter dig om noget, der handler om personlige oplysninger, så modtager du det via Digital Post,' skriver Guldborgsund Kommune i opslaget.