Kommune advarer: Drik ikke vandet!
'Vandet kan fortsat bruges til almindelige hygiejneopgaver som bad og rengøring'

'Vandet kan fortsat bruges til almindelige hygiejneopgaver som bad og rengøring'

Den er gal med drikkevandet på dele af Fyn.
Assens Kommune advarer på Facebook mod at drikke vand fra hanen, hvis det kommer fra Andebølle Vandværk.
Kommunen skriver:
'Det frarådes fortsat at drikke vandet fra Andebølle Vandværk. Prøven, som blev taget torsdag d. 29. oktober 2026, viser fortsat forhøjet niveau for Arsen i drikkevandet: 6,5 µg/l.'
'Det frarådes derfor fortsat at drikke vandet.'
'Andebølle Vandværk arbejder fortsat på at løse problemet sammen med deres leverandør.'
'Vandværket etablerer sideløbende med dette en nødforbindelse fra et nabovandværk. Når denne er etableret, og vandet er analyseret for mikrobiologisk indhold, vil der igen kunne tappes drikkevand fra vandhanerne. Dette forventes at være på plads inden for den kommende uge.'
'Vandet kan fortsat bruges til almindelige hygiejneopgaver som bad og rengøring.'