8 års anlægsarbejde. 15,5 kilometer tunnel. 17 nye metro-stationer. På søndag den 29. september åbner Cityringen efter en lang rejse mod målet.
Arkitektonisk er der også tale om en rejse, når man med en gennemsnitshastighed på 40 km/t - inklusive stop ved alle stationer - suser hele Cityringen rundt på bare 24 minutter.
Mens de gamle metrostationer er holdt i grå nuancer, har arkitekterne bag de nye metrostationer udformet dem, så de afspejler det lokalmiljø, de er placeret i.
Materialer og farver skifter fra station til station. På metrostationen Frederiksberg Allé bliver den rejsende eksempelvis mødt af et stationsrum i grønne nuancer, hvor arkitekterne har ladet sig inspirere af det grønne farvespil i lindetræerne på Frederiksberg Allé over stationen.
Nille Juul-Sørensen fra den internationale ingeniør- og designvirksomhed Arup har som chefarkitekt haft afgørende indflydelse på udformningen af de 17 nye metrostationer.
Han har endnu ikke kørt en eneste tur i Cityringen, da selv en chefarkitekt holdes tilbage af sikkerhedshensyn.
»Jeg har ikke engang kørt en testtur. Jeg måtte ikke komme med. Så jeg glæder mig helt vildt. På søndag skal jeg køre jomfruturen med dronningen,« siger han begejstret.
Nille Juul-Sørensen var også med til at tegne de allerførste metrostationer, som københavnerne kunne tage i brug i 2002.
Kongstanken er den samme i dag som dengang, forklarer han:
Stationerne skal først og fremmest være tryghedsskabende. Sollyset skal trækkes helt ned på perronerne gennem ovenlysvinduer, så man kan se, hvor man kommer fra, og hvor man skal hen. Helt ulig metroerne i for eksempel Paris og London, hvor man bevæger sig ned i dybet af mulvarpemørke gange og tunneller.
»Vi har taget alt dramaet ud af at skulle under jorden. I London er man som en muldvarp i runde rør. I metroen i København har vi formet nogle rum, som man kan forstå og navigere i,« siger Nille Juul-Sørensen og tilføjer, at han er enormt tilfreds med de nye stationer på Cityringen.
»De har fået en karakter, som vi ikke turde i starten (2002, red.). Men jeg er rystende nervøs i øjeblikket for, hvordan passagererne tager imod dem. Men jeg synes, vi rammer inden for skiven, og jeg har lidt på fornemmelsen, at vi også nærmer os bulls eye.«
Hans egen yndlingsstation på Cityringen er Gammel Strand under kanalen ved Christiansborg. Som den eneste station har den ikke ovenlys, men kun kunstig belysning, da den ligger under vandet.
Alligevel er det lykkedes at gengive sollysets spil i kanalens vand dybt under jorden i de hvide keramiske fliser, der beklæder væggene, fortæller Nille Juul-Sørensen.
»Den er jeg helt vild med. Også fordi den var teknisk svær at lave. Men du vil have din og jeg min yndlingsstation, for vi ser ikke det samme.«
Suser man videre til stationen Marmorkirken i det gamle palækvarter i København tæt på Amalienborg er stationsrummet bygget op i sandsten med reference til de imposante bygningsværker i det mondæne, historiske kvarter Frederiksstaden.
Og på Nørrebro, Østerport og København H er vægbeklædningen blodrøde keramiske plader, som henviser til, at man på disse tre stationer kan skifte til de velkendte røde S-tog.
Og sådan fortsætter den arkitektoniske rejse hele Cityringen rundt.
»På mandag skal jeg bare køre metro hele dagen sammen med min kone. Jeg skal ikke lave andet. Nu har vi ventet på det her i 12 år (siden Cityringen blev besluttet politisk, red.),« griner Nille Juul-Sørensen
Når Cityringen er åbnet, forventes antallet af rejser i metroen at blive fordoblet til cirka 122 millioner passagerer allerede i 2020.
