Kohberg tilbagekalder 'Kohberg Fuldkorn Burger' efter fejl på emballagen.

Bollerne er nemlig mærket med det grønne veganske logo, og det er ikke korrekt.

Det skriver Kohberg i en pressemeddelelse.

Ifølge virksomheden er der ingen sundhedsmæssig risiko ved at spise bollerne, men de indeholder smør og mælk og er derfor ikke veganske som anmærket.

Bollerne er leveret til butikker i hele landet, og det drejer sig om 5539 pakker.

Har du købt Kohberg Fuldkorn Burger med mindst holdbarhedsdato 14.04.22 og 18.04.22, kan du derfor levere dem tilbage til butikken.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har produktet derhjemme, så kan du tjekke, om disse oplysninger stemmer overens:

Fuldkorn Burger med mindst holdbarhedsdato 14.04.22 og 18.04.22.

Kohberg varenr.: 10000051

EAN-stregkode: 5701246001060

Vægt: 330 gram.