Normalt bliver de studerende fra Københavns Universitet knyttet sammen i introugen ved at dyste mod hinanden med flag og kampråb fra forskellige lande. Men det er slut nu.
Universitetet har nemlig forbudt tutorerne at opkalde semesterholdene efter lande som for eksempel Thailand og Finland. Det er diskriminerende, mener ledelsen.
En beslutning, som ikke falder i god jord hos flere af de studerende, der mildest talt er utilfredse med afskaffelsen af en mange år gammel tradition. En af dem er Thomas Rohden, der med det samme gik til Twitter-tasterne:
»Vi statskundskabsstuderende på Københavns Universitet har fået forbud mod at opkalde vores stamhold efter lande, da dette åbenbart er disrespektfuldt. Følg med i næste uge, når de også fjerner danskvand og italiensk salat fra kantinen i endnu et misforstået inklusionsforsøg,« skriver han på Twitter.
Holdenes landenavne bruger tutorerne aktivt i introforløbet, hvor de forskellige hold deltager i et politisk spil. Her skal de skal tjene point til deres lande gennem forskellige aktiviteter.
Til sidst kulminerer det i en revy, hvor holdene laver en sang omkring deres land. Det foregår ifølge Thomas Rohden med respekt og med et glimt i øjet:
»For Japan har temaet for eksempel været pokemonkort, og dem, der var Panama, lavede grin med skattely, og Finland laver saunagus,« siger Thomas Rohden, der studerer statskundskab på 6. semester.
Det er dog ikke alle elever, der har fundet introforløbet og landenes pointkamp lige sjov.
Ifølge Nina Græger, der er institutleder, viser en evaluering, at syv procent af de studerende fra årgang 2020 mener, at der har været en fremstilling af nationaliteter som var af negativ karakter.
Efterfølgende kom en klage fra en gruppe studerende, som ligger til grund for beslutningen om at forbyde landenavne.
»Vi er opsat på at skabe et studiemiljø, som fremmer fællesskab, og som ikke skaber krænkelser i nogen forstand,« siger Nina Græger.
Det er dog ikke en klage, som B.T. umiddelbart må se. Den må vi i stedet søge aktindsigt i.
Thomas Rohden kan dog ikke genkende det billede, som Nina Græger beskriver.
Han henviser til en evaluering, som tutorerne har lavet af samme introforløb. Her fremgår det, at nul procent var utilfredse med, at holdene fik tilknyttet et specifikt land.
Om en studerende skulle have følt sig diskrimineret under introforløbet, kan Thomas Rohden dog ikke afvise, men han mener, at universitetet har grebet det helt forkert an.
»Er der mennesker, som føler sig utilpas i sociale sammenhænge, er det et vigtigt problem, der skal tages seriøst, men det er ikke landene, der er udfordringen, det er de mennesker, som går for langt inden for den ramme,« siger Thomas Rohden.
I stedet for at forbyde landenavne synes Thomas Rohden, at man skal tage en diskussion om, hvordan man opfører sig på en introtur.
»Det er vigtigt, at vi tager klager seriøst, men jeg er bange for, at man med gode hensigter har taget en skidt beslutning og ramt skævt, fordi man prøver at beskytte en minoritet.«
Nina Græger, hvad tænker du om Thomas Rohdens kritik?
»Det, jeg tænker om introforløbet, er, at det skal være en god start for alle, så vi må sørge for, at alle får et forløb, hvor de ikke føler sig ekskluderet. Det er vigtigt at skabe sådanne rammer.«
Hvorfor er det ekskluderende at døbe et hold efter et land?
»Det er ekskluderende, når det bliver fremstillet på en stereotyp og negativ måde. Det kan virke krænkende og virke ekskluderende på folk, som så ikke føler sig som en del af fællesskabet. Der må findes andre måder at skabe fællesskab på for de nye studerende.«
Hvilke måder kunne det være?
»Jeg har tiltro til, at de studerende kommer op med nogle alternativer.«
Hvad vil være i orden at opkalde hold efter?
»Det er vanskeligt for mig at komme med eksempler, men de må være noget, hvor folk ikke føler sig udenfor og diskrimineret.«
Hvis du ikke kan komme med et eksempel, hvordan skal de studerende så kunne det?
»Det er unge mennesker fuld af kreativitet. De skal nok finde ud af det, og ledelsen har også en løbende dialog med Kontaktudvalget om dette.«
De studerende, der har klaget, er det nogen, som har følt, at der er blevet gjort grin med deres egen nationalitet?
»Det kan jeg ikke kommentere på,« siger Nina Græger.
