Fra Rene til René. Fra Susanne til Sanne. Fra ét navn til et andet, der ikke eksisterede i forvejen.
Sidste år skiftede 2.505 af hovedstadens beboere fornavn og stod dermed for i alt 40 procent af samtlige navneskift.
Da Region Hovedstaden dækker over 32 procent af befolkningen, betyder det, at københavnere og de nærmeste naboer altså var langt mere tilbøjelige til at skifte navn på postkassen end resten af danskerne.
Det undrer dog ikke Michael Lerche Nielsen, der er navneforsker på Københavns Universitet.
»Ser man historisk på det, er det at skifte navn og have en liberal holdning til det et storbyfænomen. Til gengæld er det ikke længere sådan, at man i dag er meget mindre fremme i skoene på Lars Tyndskids mark.«
Han understreger så, at som med så mange andre trends er begejstringen for navneskift startet i København.
»Storbysamfund er kulturelt set front runners, og det, der sker i dem, peger på, hvordan morgendagen vil se ud på landsplan.«
Københavnere er simpelthen bare mere forandringsparate, lyder det. Og så spiller det også ind, at der bor rigtig mange unge mennesker i hovedstadsområdet.
»Unge mennesker er mere friske på at prøve noget nyt, når det kommer til navne,« forklarer Michael Lerche Nielsen.
Hvis man spørger navneforskeren, hvorfor folk vælger at skifte fra det fornavn, de formentlig har fået af deres forældre, forklarer han, at det i høj grad handler om individualitet i samfundet. Og her spiller navnet ind som noget, vi i dag selv kan styre. Særligt fordi det ikke længere kræver meget mere end et par klik på nettet.
»Navnet er blevet en del af vores livsstil og brand.«
I alt 6.281 personer skiftede sidste år navn. Og det er det højeste antal siden 2006, hvor den nye navnelov, der gjorde det lettere at skifte, blev indført.
Danmarks Statistik, som har stået for opgørelsen, har ikke offentliggjort en udtømmende liste over de mange navneskift, men beretter dog, at hver 11. skiftede til et navn, der ikke tidligere var registreret.
Og så fremhæves et par gengangere.
Således skiftede 18, der tidligere hed Rene, til at hedde René – altså med accent. Fire Alex'er hedder i dag Alexander, og samme antal med navnet Fjordur hedder nu Fjord.
Michael Lerche bemærker, at ændringerne måske kan skyldes tidligere misforståelser.
»Når man ændrer Rene til René, er det måske, fordi man er træt af altid at høre, at man staver det forkert, fordi det oprindelige franske navn er med accent. Og så har man måske skullet høre folk drille med, at navnet staves på samme måde som 'Rene ord for pengene',« siger han.
Han henviser også til, at Alex i høj grad i dag også bruges til kvinder, ligesom Fjordur kan lede tankerne hen på et ur.
Blandt kvinderne var der 20, der tidligere hed Susanne, der skiftede til Sanne. 11 med navnet Cecilie, der nu hedder Cille, og otte kvinder skiftede fra Charlotte til Lotte.
Alle ændringer er kælenavnsforme.
»Det er også dem, der er populære til småbørn lige nu. De personer har sikkert altid brugt kælenavnet, og derfor meget naturligt at foretage en ændring, så det passer med egen opfattelse.«
To ud af tre, der fik et nyt fornavn i 2021, var kvinder. Og de har altid fyldet mest i statistikken.
Michael Lerche Nielsen har en klar idé om, hvad det skyldes. Han indskyder dog, at den hurtigt kommer til at lyde lidt firkantet:
»Kvinder er mere mobile, bevidste, observante og fremme i skoene end mænd.«
