Der er godt nyt til de københavnere, der ikke bryder sig om at betale skat.

Borgerne i landets hovedstad står nemlig til at få Danmarks laveste kommuneskat.

Det skriver Berlingske.

Skattesatsen bliver næste år sænket med 0,11 procentpoint, hvilket bringer satsen ned på 23,39 procent.

Det er lige præcis nok til at vippe Vejle af pinden, der i 2025 har haft den laveste sats. 

Her får borgerne i den jyske by en skattesats på 23,40 procent i 2026. 

Rekorden får lov at stå, hvis andre af Danmarks øvrige 97 kommuner ikke sætter skatten ned ved næste års budgetforhandlinger.

Derudover skal nedsættelsen formelt godkendes i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Alle partier og løsgængere i Borgerrepræsentationen står bag aftalen.

Det er fjerde år i træk, at Københavns Kommune sænker skatten