Tusindvis af københavnske elever har snart spist deres sidste måltid med rødt kød serveret i skolen.
Også børn i vuggestuer og børnehaver vil i fremtiden få det røde kød erstattet med bælgfrugter.
Det har politikerne i kommunens børne- og ungdomsudvalg tænkt sig at stemme igennem på et møde næste onsdag. Det viser en rundringning, B.T. har lavet.
Ifølge børne- og ungdomsborgmesteren, den konservative politiker Jakob Næsager, kommer ønsket om et kødforbud fra skoleeleverne selv:
»Eleverne efterspørger i stigende grad, at vi er klimabevidste, og hvis der ikke rigtig er nogen, der efterspørger det røde kød i skoletiden, så giver vi det bidrag til klimaindsatsen, at det må de så spise derhjemme om aftenen.«
Hvordan ved I, at det er et ønske fra eleverne?
»Vi taler med Københavns Fælleselevråd og Ungeråd, og så taler vi med elevråd, når vi besøger skoler,« siger Jakob Næsager.
Kødforbuddet betyder, at udvalgets politikere fra nu af heller ikke får rødt kød til deres møder. De får nemlig serveret skolemad.
Batter ingenting – fint klimamål også droppet
Forbuddet mod rødt kød batter dog ikke noget særligt i det samlede klimaregnskab.
Rødt kød udgør i forvejen kun 0,6 procent af de fødevarer, som børne- og ungdomsforvaltningen køber. Det svarer til cirka 38 tons kød om året.
Hvis man erstatter kødet med bælgfrugter, giver det en CO₂-besparelse på lidt over 1.300 tons om året. Altså en forsvindende lille del af kommunens samlede årlige udledning på 604.000 tons CO₂.
Blandt andet derfor kalder Enhedslistens medlem af børne- og ungdomsudvalget Katrine Hassenkam forbuddet mod rødt kød i skoler og daginstitutioner for »komisk«:
»De andre partier uden om Enhedslisten og Alternativet har lige vedtaget et budget for 2024, hvor der stort set ingen CO₂-reduktioner er. Og så virker det bare komisk at lave den her manøvre. Der er tale om forsvindende små mængder rødt kød.«
»Og egentlig vil vi gerne have sådan nogle beslutninger ud hos de lokale forældrebestyrelser.«
Alligevel stemmer Katrine Hassenkam for kødforbuddet:
»Vi har jo en situation, hvor vi skal gøre både stort og småt i forhold til klimaet. Og vi skal selvfølgelig stadig se på, om der er nogle lavthængende frugter.«
Så vil I fra nu af alligevel godt tage beslutningerne fra forældrebestyrelserne, hvis man bare kan få en lille CO₂-reduktion?
»Vi afviger fra vores linje, fordi vi kan se, at det også allerede er den vej, man går derude. Og det vil vi gerne anerkende.«
Så I går ind for forbud, hvis folk i forvejen gør noget godt af dem selv?
»Jeg har det lidt svært med det her forbud, men jeg er også bare med på, at vi er nødt til at handle på både stort og småt,« siger hun.
Du lyder lidt splittet …
»Ja, og det er, fordi det virker lidt som om, man bare lægger det ud til skolerne og børnehaverne og så har pyntet sig med lidt grønt.«
»Jeg ville ønske, at vi også rykkede på noget af det, hvor vi kan gøre en stor forskel,« siger Katrine Hassenkam og nævner blandt andet højere parkeringslicenser.
Københavns Kommune har tidligere slået sig stort op på at ville være CO₂-neutral i 2025. Den målsætning er – ligesom det røde kød i skolerne – for nylig droppet.
