Der er lige nu kø på motorvejen to steder i landet.

Det ene sted er motorvej E45 i nordgående retning mellem Aarhus S og Hadsten.

Vejdirektoratet oplyser, at der er en forventet rejsetid på op til en time.

Trafiken skyldes et uheld tidligere på eftermiddagen, lyder medlingen fra Vejdirektoratet.

Det andet sted er på motorvejen E20 lige før Storebælt.

'I retning mod Storebælt på Sjælland advares der mod forlænget rejsetid på grund af voldsom trafik,' skriver Sund og Bælt på Twitter klokken 17.07 fredag eftermiddag.

Så der er altså en del personer i begge dele af landet, der nok kommer ret sent hjem fra arbejde i dag.

Opdatering: Meldingerne er, at trafikken nu glider fint på begge motorveje.