Tal viser, at 300 personer har fået diagnosen i Stockholm. Men i både resten af Sverige, Norge og Danmark føres der ingen statistikker over, hvor udbredt den i virkeligheden er.
Det gør sygdommen kødallergi både ukendt og ikkeregistreret i Danmark. Men sagen er, at den findes. Det kan både 33-årige Kasper Jensen fra Aalborg og 54-årige Stine Lund fra København skrive under på.
De er begge blevet bidt gentagne gange af flåter ude i naturen, som menes at være årsagen til deres kødallergi.
For Stine Lund skulle der dog gå op til ti år, før hun fik diagnosen, mens Kasper Jensen blev indlagt med udslæt over hele kroppen, før lægerne tog ham alvorligt.
Sygdommen er relativt ny i forskningssammenhæng og blev først for alvor kendt i slutningen af 00erne.
Den bliver kategoriseret som sjælden, men det kan måske ændre sig.
»Formodningen er, at kødallergi er i stigning, da vi opholder os mere i naturen,« forklarer Allan Linneberg, der er centerchef og professor ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og har skrevet om netop kødallergi.
Det er ifølge professoren en vigtig faktor, da nogle dyr såsom rådyr er kilden til kødallergien. De har ofte flåter på sig, som indeholder et alpha-gal-kulhydrat, der i værste tilfælde kan gøre mennesker overfølsomme for kød.
»Rådyrbestanden er stigende i Europa og er et vigtigt levested for flåter,« fortæller Allan Linneberg.
Og hvis disse flåter sprøjter alpha-gal-kulhydratet ind i mennesker, er det her, det kan gå galt.
For når man så indtager kød, som har dette kulhydrat på sig, vil immunsystemet begynde at angribe det ukendte.
»Problemet er, at det er svært at diagnosticere sygdommen, for normalt får man ret hurtigt symptomer, hvis man bliver udsat for fødevarer, man er allergisk over for, men det er ikke tilfældet med kødallergi,« siger Allan Linneberg.
»Reaktionen kan komme flere timer efter. Derfor er det svært at se sammenhængen mellem indtagelsen af kød og symptomerne,« fortsætter han.
Symptomerne er blandt andet, at man får det dårligt, har ondt i maven eller nældefeber.
Derfor er det et stort ønske for professoren og hans kolleger, at de kan komme til at screene folk, der af ukendte årsager kommer ind i sundhedsvæsnet med nældefeber.
»Gennem anden forskning tyder det på, at det faktisk ville kunne lade sig gøre at finde nogen med kødallergi. Det vil også være godt for patienten, da det er relativt let at hjælpe patienter, der har sygdommen.«
»Vi kunne eksempelvis godt tænke os at vide, hvor mange der har sygdommen i Danmark, hvor udbredt den er, hvilken risikofaktor den udgør, men også hvordan man lettere kan diagnosticere den.«
Men som al anden forskning er det et spørgsmål om penge.
Og hvis du nu går og frygter, at du har allergien, kan professor Allan Linneberg berolige dig.
»Man skal ikke være bange og tro, at man fejler det, da vi stadig formoder, at det er en sjælden tilstand. Lægerne skal bare være opmærksomme på, at det er en mulighed. For det er faktisk noget, der er ret let at gøre noget ved.«
For en kostomlægning kan være løsningen på de allergiske reaktioner, kødet fører med sig.
