Deltagerne på klimatopmødet COP 25 i Madrid står i stampe.
Lørdag er mødet - der i forvejen har varet i to uger - gået over tid, fordi landene simpelthen ikke kan nå til enighed. Og det vækker vrede:
»Bedst som vi troede, at det sløve tempo og de lave ambitioner for klimaforhandlingerne ikke kunne blive værre, kom COP 25,« siger Sara Shaw, der er koordinator for Friends of the Earth International, til Common Dreams.
For hende og hendes bevægelse står en redningsplan for klimaet allerøverst på listen over, hvad der er vigtigt lige her og nu.
Men sådan er det ikke for alle. Andre sætter egne interesser højest, og det er ifølge flere iagttagere netop grunden til, at der endnu ikke er underskrevet en aftale endnu.
Under overskriften 'Krise på klimatopmøde: Kurs mod en katastrofal aftale…eller slet ingen' skriver Politikens udsendte, at situationen er så slem, at topmødet i teorien kan ende uden en aftale.
»Risikoen for, at vi slet ikke får en aftale, er til stede – eller i hvert fald at vi ikke får dele af det, vi skal have aftalt. Det frygter jeg lige nu«, sagde klimaminister Dan Jørgensen (S) til Politiken, kort før mødet gik i gang lørdag.
Problemet er, at de 193 deltagende lande er delt i to: Dem, der ønsker at gøre mere for klimaet, og dem, der ikke vil lade klimaet komme før særinteresser.
Uenighederne er mange. Hvordan skal fattige lande kompenseres, når de nu bliver hårdest ramt af klimaforandringerne? Hvordan skal målene for 2030 se ud - og hvor ambitiøse skal de være? Hvordan skal handlen med CO2-kvoter foregå og bogføres?
En af dem, der står under fanen af aktører, der ønsker at gøre noget, er FN’s generalsekretær, António Guterres:
»Med den nuværende udvikling har vi kurs mod en global opvarmning på mellem 3,4 og 3,9 grader ved slutningen af dette århundrede. Det vil påvirke al liv på planeten, inklusive vores eget, og vil være katastrofalt. Der er ingen grund til at vente. Vi har redskaberne, vi har videnskaben, vi har ressourcerne,« sagde han ifølge Jyllands-Posten i en tale og fortsatte:
»Lad os vise, at vi også har den politiske vilje, som folket kræver fra os. Hvis vi intet gør, vil det være et forræderi mod hele menneskeheden og mod alle de kommende generationer.«
Danmark er et af de lande, der har en bunke løfter med til bordet i form af vores nye klimalov. En lov, der beskriver målet om at skære 70 procent af CO2-udledningen i 2030.
Men lande i udvikling - eksempelvis Indien - nægter at komme med mere ambitiøse mål for reducering af CO2-udledningen, med mindre de rige lande punger ud.
Og det er svært at gøre alle tilfredse. Derfor forventer John Nordbo, der er klimarådgiver hos Care Danmark, heller ikke, at den endelige aftale bliver ambitiøs:
»Jeg må desværre sige, at lige nu tegner det ikke til et synderligt stærkt resultat,« sagde han fredag til Ritzau.
