Klimarådet vælger ny forperson og nye medlemmer
Klimarådet, der er vagthund og rådgiver for regeringen og Folketinget, får ny forperson samt to nye medlemmer.

Klimarådet, der er vagthund og rådgiver for regeringen og Folketinget, får ny forperson samt to nye medlemmer.

Der er udskiftninger på vej i Klimarådet.
Ny forperson er Bo Jellesmark Thorsen, der er professor og dekan for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.
Han overtager pladsen efter Peter Møllgaard, der er professor og rektor på Copenhagen Business School.
Det skriver Klimarådet, som er et uafhængigt organ, der rådgiver regeringen og Folketinget, i en pressemeddelelse.
Møllgaard udtræder den 30. november, hvor han runder de maksimale otte år, som man må sidde i rådet.
Jellesmark Thorsen har siddet i rådet siden 2023 og er i dag en af to næstforpersoner.
Hans plads som næstforperson overtages af Marie Münster, som er professor inden for energisystemer ved Danmarks Tekniske Universitet og ligeledes medlem af Klimarådet siden 2023.
Ud over Møllgaard udtræder Marie Trydemann Knudsen. De to nye medlemmer bliver Birgitte Sloth Henrik Hauggaard-Nielsen. De tiltræder henholdsvis 1. december og 1. marts.
RITZAU