Du har sikkert bemærket det.

De seneste år har virket lunere end normalt. Det skyldes ifølge tusindvis af forskere de klimaforandringer, som vores klode er ramt af. Og hvis ikke storbrande i Australien, flere voldsomme orkaner i USA, indlandsis på Grøndland, der smelter og øboere i Det Indiske Ocean med vand til anklerne har overbevist dig, så gør det følgende måske.

Det kommer nemlig direkte til at berøre din pengepung.

Det varmere vejr på grund af klimaforandringer betyder nemlig, at danske familier vil spare tusindvis af kroner på varmeregningen – alene bare i år.

Det viser tal fra den københavnske energiforsyning Hofor, som B.T. har fået.

Ser man på, hvor meget varme Hofors omkring 600.000 københavnske kunder har forbrugt gennem de seneste år, så er det kun gået en vej: nedad.

Således brugte de mange Hofor-kunder i 2017 4.937 GWh. I netop overståede 2019 var det faldet til 4.570 GWh. I begge år havde Hofor budgetteret med et forbrug omkring 5.100 GWh.

Faldet i varmeforbrug fra 2017-2019 svarer til over otte procent. På to år.

Og det betyder umiddelbart store besparelser for danskerne. Ifølge Hofor havde man for 2019 budgetteret med, at en gennemsnitlig lejlighed skulle bruge 12.367 kroner på varme.

Det tal kommer på grund af det varmere vejr i stedet til at ligge på 11.253 kroner.

Altså en besparelse på 1.114 kroner.

For et gennemsnitligt parcelhus havde Hofor budgetteret med udgifter til varme på 15.275 kroner.

Det ender i stedet på 13.931 kroner. Hvilket giver 1.344 sparede kroner i gennemsnit.

Og spørger man Hofor, så er der en ganske enkel forklaring på det markante fald.

»Det er der ingen tvivl om. Det skyldes, at vi har fået varmere vejr over de seneste år,« siger pressechef Astrid Skotte.

Det er ikke blot de senere år, at de københavnske forbrugere har brugt mindre varme. Der er en helt tydelig tendens, viser Hofors tal.

Siden 1980, hvor Hofor har tal fra, er temperaturerne årligt blot blevet varmere og varmere – og Hofors kunder har brugt mindre og mindre på varme.

Lidt teknisk forklaret har Hofor og andre instanser, der arbejder med varmeforbrug, et udtryk, som hedder graddage. Det er en betegnelse for, hvor koldt det har været med temperaturen 17 grader som nulpunkt.

En graddag svarer til en temperaturændring fra de 17 grader på 1 grad. Så 16 grader svarer til en graddag, 15 grader til to graddage og så videre.

Jo færre graddage på et år, jo varmere har temperaturen været.

Og ifølge Hofors tal nåede samtlige år i 1980'erne over 2.800 graddage, mens 2010'erne aldrig så et år over 2.700. Altså markante fald.

Netop det varmere år har Teknologisk Institut i Odense også beregnet sig frem til for Fyens.dk.

Alene faldet i graddage fra 2018 til 2019 er på 9,4 procent. Og det betyder direkte, at varmeforbruget er faldet tilsvarende:

»Det betyder altså direkte oversat, at man, når man får sit varmeregnskab, kan forvente, at det er knap 10 procent lavere end sidste år. Forudsat selvfølgelig, at man har holdt den samme indendørstemperatur,« siger forretningsleder på Teknologisk Institut Kristian Vielwerth til mediet.