Lyt til artiklen

Tollundmanden har ligget i våd mose i 2000 år.

Derfor er han så velbevaret, at vi ud fra hans maveindhold kan se, hvad han spiste lige før, han døde.

Den slags fund kommer vi måske ikke til at se så mange af i fremtiden.

Klimaforandringerne går nemlig hårdt ud over de arkæologiske levn fra fortiden, der ligger gemt i jorden og på havbunden.

Stigende temperaturer, mere eller mindre nedbør og i det hele taget ekstremt vejr ændrer nemlig de naturforhold, som hidtil har givet de bedste forhold for at bevare arkæologisk materiale.

Et stort internationalt studie – som også forskere fra Nationalmuseet har deltaget i – viser, hvordan klimaforandringerne påvirker arkæologien.

Resultaterne bliver bragt i det internationale og anerkendte videnskabelige tidsskrift Antiquity, skriver Nationalmuseet i en pressemeddelelse.

»Problemet bliver kun større i takt med, at klimaet forværres,« siger Jørgen Hollesen, seniorforsker på Nationalmuseet og en af forfatterne til artiklen.

Klimaforandringerne går hårdt ud over arkæologiske levn i jorden og på havbunden. Her ses et fartøj fra Anden Verdenskrig ved Nordmarianerne i Stillehavet, som viser forfaldet over fem år.
Klimaforandringerne går hårdt ud over arkæologiske levn i jorden og på havbunden. Her ses et fartøj fra Anden Verdenskrig ved Nordmarianerne i Stillehavet, som viser forfaldet over fem år. Foto: J. Carpenter, Western Australian Museum/ Nationalmuseet
Vis mere

Hollesen beskrev i 2018, hvordan klimaforandringerne truer den arktiske kulturarv på Grønland.

Har ser nu samme tendens på globalt plan.

»Arkæologien er nogle gange den eneste information, vi har om, hvordan mennesket levede førhen. Vi finder hele tiden nye puslebrikker, der er med til at fuldende billedet af fortiden, men nu risikerer vi, at mange af brikkerne forsvinder for altid,« siger Jørgen Hollesen og tilføjer:

»Dermed mister vi helt afgørende viden om vores fortid, hvordan vi som mennesker har levet og udviklet os. Det vil være katastrofalt.«

Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, tilføjer, at vores historie risikerer at smuldre mellem hænderne på os.

»Arkæologien hjælper os til at forstå, hvem vi er som mennesker i dag. Uden vores historie mister vi os selv i sidste ende.«

Jørgen Hollesen peger på, at der slet ikke bliver gjort nok for at bevare kulturarven.

»En kendt metode til at sænke CO₂-udledningen er at bevare eller oprette vådområder, og hvorfor så ikke vælge områder, hvor man samtidig kan bevare kulturarven. Så slår man to fluer med et smæk,« siger Jørgen Hollesen.