En dag stod der en location-scout fra Zentropa og ringede på dørklokken hos Mikhael Vising-Swartz og Cristina Vising-Swartz. Han ville optage 'Klovn' i deres villa.

‘Baseret på virkelige hændelser’, står der henover tv’et, mens en simpel klavermelodi flyder ud af højtalerne. En melodi, der senere bliver en kendingsmelodi, som omtrent alle danskere kan nynne mere eller mindre med på.

Sæson 1 af ‘Klovn’ ruller hen over skærmen for første gang i 2005, og nogen af dem, der ivrigt følger med og hurtigt tilskriver sig selv fan-titlen er Mikhael Vising-Swartz og Cristina Vising-Swartz.

Parret bor i en patriciervilla på Frederiksberg, som de købte i 2001.

Mikhael Melander Schwartz og Cristina Vising har boet på Fuglebakken 64 i 16 år. I tre måneder udspillede nogle lidt anderledes scener sig i deres hjem, da Klovn-produktionen rykkede ind og filmede en sæson. Vis mere

»Villaen er markant og skiller sig ud,« siger Mikhael Vising-Swartz.

Og netop dét, tror Mikhael Vising-Swartz, er grunden til, at en location-scout fra Zentropa en dag stod udenfor og ringede på deres dørklokke for omkring 13 år siden.

Fuglebakken 64 kom for en sæson til at danne ramme om Franks og Mias hverdag på Frederiksberg. I serien. I virkeligheden var det Mikhael Vising-Swartz og Cristina Vising-Swartzs hverdag, der udspillede sig i den 175 m2 store bolig.

Nu skulle de bare forholde sig til at se deres hjem lægge krop til alverdens udskejelser og situationer, de nok aldrig havde forestillet sig i deres eget hjem.

Spisestuen Vis mere

Men det var ikke noget, der bekymrede Frederiksberg-parret.

»Vi syntes bare, det var sjovt. Og så skulle vi rent tilfældigt netop ud at rejse i de tre måneder, hvor optagelserne stod på. Så det passede perfekt,« siger Mikhael Vising-Swartz og fortæller, at de ikke på den måde fik penge for det - andet end et symbolsk beløb.

Og rammerne, deres hus dannede, var bogstaveligt talt rammerne. Alt inden for væggene blev nemlig udskiftet. Alle parrets egne møbler blev for tre måneder sat til vægs i et opbevaringsrum, mens produktionen rykkede deres egne ind og igangsatte en kæmpe ommøblering.

Det var kun én sæson, Frank og Mia skulle bo i den store Frederiksberg-villa på Fuglebakken, men man tænker sig, at mange mærkværdige ting nåede at ske i huset alligevel. Det synes ejeren dog ikke rigtig.

»Der går en rude i en havedør på et tidspunkt, men det er vist det,« fortæller Mikhael Vising-Swartz.

Badeværelset Vis mere

Ham og konen synes kun, det har været sjovt at være en del af projektet. Og så kunne det ofte fungere som en god icebreaker.

»Det er mange, der har set det, og siger, ‘gud, det er jeres hus’,« siger han.

Men snart er det ikke længere det. Mikhael Vising-Swartz og Cristina Vising-Swartz har nemlig sat den smukke patriciervilla til salg for en måned siden.

»Vi fandt noget et andet sted, som vi forelskede os i. Og så er det bare for at prøve noget andet,« siger Mikhael Vising-Swartz efter 16 år bag de lysegrå, pudsede mursten.

Stuen Vis mere

16 år, hvor tre af månederne indebar Frank Hvam og Casper Christensen i deres hjem.

De to modsætningsfulde hovedroller, som spiller sig selv i en helt almindelig hverdag med hverdagsproblemer, og netop dét, er hele konceptet og omdrejningspunktet for serien. Den flydende grænse mellem fantasi og virkelighed. For alle skuespillerne spiller i princippet sig selv. Eller gør de?

Uanset, så bliver de udsat for diverse akavede og pinlige situationer gennem hele serien, og med ‘de’, menes der selvfølgelig hovedsageligt Frank Hvam.

I et interview med Politiken i 2015 satte han selv ord på netop denne pinlighed, som serien tager udgangspunkt i, og som får mange danskeres tæer til at spænde sig sammen helt op under fodsålen.

»Det pinlige rammer en grundlæggende angst. Det, at træde ved siden af og blive udstødt af fællesskabet, er en af de største skrække i menneskelivet. Sikkert fordi det rent evolutionært kan koste livet inden for få sekunder, hvis man bliver smidt ud af stammen«.

Casper Christensen og Frank Hvam Vis mere

»Men i vores tid er pinlighed en rent social ting. Jeg tror, folk føler, de er i livsfare, når noget er pinligt. Men jeg bliver nærmest hypnotiseret af pinlighed. Jeg har en glæde ved det, rent faktisk. Jeg griner højt, der hvor andre mennesker reagerer ved at dreje rundt og gå deres vej. Men folk dør jo ikke af det længere. Noget er pinligt, men der er jo altid en ny dag i morgen«.

Den pinligste scene, han har medvirket i gennem Klovn-tiderne, er ifølge ham selv den scene, hvor Frank kravler nøgen i karbad med en 10-årig pige. Det fortæller han til Se og Hør.