Klamt fund: Kebab tilbagekaldes - fund af små stykker plastik
Der er tale om små plastikstykker fra indpakningsmaterialet.

Der er tale om små plastikstykker fra indpakningsmaterialet.

Okse- og kyllingekebab af mærket True Kebab tilbagekaldes på grund af fund af små, blå stykker plastik.
Helt konkret er der tale om små plaststykker fra indpakningsmateriale.
Det oplyser Geia Food i en pressemeddelelse mandag.
Geia Food, der står bag produktet, råder forbrugere til at smide produktet ud eller levere den købte kebab tilbage til butikken, hvor man har købt den.
Okse- og kyllingekebabben er solgt i Netto over hele landet.
- Plaststykkerne stammer fra fødevaregodkendt indpakningsmateriale, men da der er tale om fremmedlegemer i produktet, bør varen ikke spises, oplyser selskabet i meddelelsen.
Det gælder kebab med holdbarhed i perioden ”bedst før 25.02.2027 samt 11.06.2027”.
Helt specifikt drejer det sig om True Kebabs okse- og kyllingekebab i pakker med 300 gram.
RITZAU