Et nyt regnskab for stutteriet Blue Hors, som er ejet af LEGO-familiens Kjeld Kirk Kristiansen, viser endnu en gang et stort underskud.

Mere specifikt et underskud på 50 millioner kroner.

Hvis man regner de seneste seks års regnskabsår med, ligger underskuddet på mere end 265 millioner kroner.

Det skriver Landbrugsavisen.

Dog forventer man stadig, ifølge årsrapporten, en positiv udvikling i det kommende år.

Og det kan hænge sammen med, at stutteriets førsterytter, Daniel Bachman Andersen, har stor succes på den internationale dressurscene på stutteriets hingste. Og det er en god reklame for stutteriet, når avlere verden over skal vælge en nye hingste til deres hoppere.

I april blev Kjeld Kirk Kristiansens datter, Agnethe Kirk Thinggaard, er også blevet en del af stutteriet.

Agnethe Kirk Thinggaard har selv flere års international erfaring med to World Cup-finaler og en OL-deltagelse.

Kjeld Kirk Kristiansen har underskud med stutteriet, Blue Hors.
Kjeld Kirk Kristiansen har underskud med stutteriet, Blue Hors. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Efter hun havde stor succes med sin ridning, trak Agnete Kirk Thinggaard sig ellers fra heste-verdenen, for at rejse, studere og stifte familie.

Hun har også etableret sin egen dressurstald i samarbejde med sin mand, Claus Thinggaard, på deres bopæl, Julianelyst Gods ved Horsens, hvor de også har hesten, Atterupgaards Orthillia, der har en værdi på over 50 millioner kroner.

Stutterietes heste anslås i årsrapporten for at have en værdi på 80 millioner kroner og har en egenkapital på 366 millioner kroner.

Kjeld Kirk Kristiansen ejer 100 procent af stutteriet, som blev grundlagt i 1992.