112 elever eller 113 elever. Det kan gøre en verden til forskel. For flytter bare en enkelt elev skole, kan det få store konsekvenser for en hel årgang.
Skolerne i Aarhus kan nemlig miste op mod 950.000 kroner om året ifølge en ny tildelingsmodel, hvis elevtallet på en årgang når en størrelse, hvor det teknisk set kan lade sig gøre at slå klasser sammen.
Men det er ‘kynisk’, ‘utrygt’ og ‘mega uretfærdigt’, mener frustrerede forældre til elever på en skole, der har været igennem to klassesammenlægninger på grund af tildelingsmodellen.
Her har det resulteret i klassesammenlægninger på to årgange. Noget, der fik en stor gruppe forældre på barrikaderne, da beslutningen blev meldt ud i foråret. Over 500 skrev under på en underskriftsindsamling imod.
»Det er så mega uretfærdigt. Der er et voldsomt økonomisk incitament til at sammenlægge klasser uden tanke på, om det er godt for børnene. Det handler kun om, at få folkeskolen til at køre længere på literen,« siger Kirstine Eskedal, der har børn i både 7. og 3. klasse, der begge har været igennem en sammenlægning og har skulle vænne sig til store, fyldte klasser og en masse nye ansigter.
De går på Kragelundskolen i Højbjerg, som er et af de steder, hvor den nye økonomiske tildelingsmodel har haft håndgribelige konsekvenser.
Ifølge Christian Christrup Kjeldsen, der er lektor ved DPU ved Aarhus Universitet, vil modellen føre til flere klassesammenlægninger i kommunen:
»Det er helt entydigt, at man har skabt et incitament til at fylde klasserne op. På den måde er det en effektiv model. Om det så er hensigtsmæssigt eller ej, det er en politisk beslutning,« siger forskeren.
Aarhus Skolelederforening er ikke begejstrede for modellen, fortæller næstformand Jens Mathiasen:
»Det handler om, at modellen er uhensigtsmæssigt strikket sammen, og desværre har nogle store omkostninger for lærernes arbejdsmiljø og ikke mindst elevernes undervisningsmiljø. Det har alle skoler brug for, at der bliver ændret på,« siger han.
Peter Nørgaard, der er forælder til en pige i 3. klasse på Kragelundskolen, der var en del af den store sammenlægning før sommerferie, er vred over den måde, kommunen fordeler pengene til skolerne:
»Jeg bliver vred på mine børns vegne. Jeg ser egentlig ikke mig selv som en overbeskyttende forælder, men« jeg bliver ramt på mine værdier, når jeg ser, at økonomien på den måde bliver altoverskyggende«,” siger han.
På datterens årgang var der 112 elever fordelt på fem klasser, som nu er blevet til fire klasser.
»Jo flere børn, man fylder i en klasse, jo mere støjer det. Det kan ikke undgås. Og så synes jeg ikke, man kan være bekendt, at børnene kan blive udsat for flere klassesammenlægninger og deling i løbet af deres skolegang. Det er simpelthen for utrygt,« siger han.
Også Allan Holst Jensen, der har en søn i den nyligt sammenlagte 7. klasse er frustreret:
»Eleverne havde været hjemsendt i fem måneder. Så snart de kom tilbage i skolen igen fik de at vide, at de skulle i nye klasser. Det er kynisk, at børnene på den måde skal miste deres faste holdepunkt, fordi budgettet vinder over alt,« siger han.
Skoleleder på Kragelundskolen Kjeld Kromand bekræfter, at skolen har lavet klassesammenlægninger af hensyn til økonomien:
»På den måde pengene bliver tildelt, havde vi ikke økonomi til at opretholde det antal klasser. Men vi arbejder målrettet med årgangene,« siger han.
Det er SFs Thomas Medom, der er rådmand for Børn og Unge i Aarhus, hvor modellen er blevet udviklet.
Han mener ikke, det er selve modellen, der er et problem, men derudover at folkeskolerne i Aarhus generelt kører for langt på literen.
»Det er ikke måden, vi fordeler pengene på, det handler om. Det er størrelsen på den samlede pose penge, der er et problem. Hvis vi for alvor skal gøre noget ved det her, skal der indføres et klasseloft,« siger han.
Men hvordan hænger det sammen med SFs mål om et klasseloft på 24, at et tiltag fra din egen forvaltning tilskynder til så store klasser som muligt?
»Det hænger sådan sammen, at vi skal overholde Folkeskoleloven og har en forpligtigelse til, at eleverne får de timer, de skal have. Det var der skoler, der ikke kunne med den gamle model, så vi var nødt til at gøre noget ved det,« siger han.
Han lover dog, at der bliver lavet en evaluering af modellen i 2.kvartal 2022.
