Da Kirsten Lindberg Andersen for ti år siden flyttede ind i en ny lejlighed ved Ørestaden, kunne hun få lov at parkere sin bil på en stor grusplads.

Det kostede pensionisten 350 kroner om måneden, men så var beskeden også, at denne pris ville stige en smule med tiden.

I dag er den 78-årige kvinde dog langt fra enig i formuleringen »en smule«.

Prisen er nemlig næsten tredoblet på de ti år og lyder i dag på 1.063 kroner om måneden, hvilket altså svarer til et årligt beløb på 12.756 kroner om året.

Kirsten Lindberg Andersen, forperson for Ørestad Parkeringsforening, kæmper for billigere parkering til beboerne i Ørestaden, der i øjeblikket betaler en højere pris for en parkeringslicens, end i resten af byen.
Kirsten Lindberg Andersen, forperson for Ørestad Parkeringsforening, kæmper for billigere parkering til beboerne i Ørestaden, der i øjeblikket betaler en højere pris for en parkeringslicens, end i resten af byen. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Og alternativerne er svære at få øje på.

Gadeparkering er nærmest ikke til at få øje på i Ørestaden, og hvis endelig du finder en plads eller to, er der tale om en parkeringstid på 30 minutter.

»Det er jo helt vanvittigt. Der er mange mennesker - især børnefamilier - der ikke bare kan undvære en bil, og så bliver man pålagt sådan et kæmpebeløb,« siger Kirsten Lindberg Andersen.

Kirstens – og en masse andre borgere i Ørestaden – kritik af prisen skal ses i den kontekst, at i de fleste andre kvarterer i Københavns Kommune kan parkere for helt ned til 1.000 kroner om året.

Beløbet for parkering begyndte ifølge Kirsten i 2015 at nå et så højt stadie, at hun stiftede foreningen 'Ørestads Parkeringsforening'.

Meningen var at kæmpe for, at Kirsten og naboerne i Ørestaden skulle have de samme vilkår som københavnerne på Frederiksberg, Vesterbro og flere andre kvarterer.

Parkeringshusene er drevet af By & Havn, som Københavns Kommune ejer 95 procent af. De sidste fem procent er ejet af staten.

Derfor mener Ørestads Parkeringsforening, at By & Havn bør vurderes som et kommunalt selskab, der skal tilbyde parkeringspriser, som flugter med resten af kommunen.

Kirsten Lindberg Andersen, forperson for Ørestad Parkeringsforening, kæmper for billigere parkering til beboerne i Ørestaden, der i øjeblikket betaler en højere pris for en parkeringslicens, end i resten af byen.
Kirsten Lindberg Andersen, forperson for Ørestad Parkeringsforening, kæmper for billigere parkering til beboerne i Ørestaden, der i øjeblikket betaler en højere pris for en parkeringslicens, end i resten af byen. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Men By & Havn var ikke til at hugge og stikke i, og derfor fik foreningen fri proces til fire kvinder i Ørestad, som kunne føre en retssag mod Københavns Kommune, Indenrigsministeriet og By & Havn.

Håbet var, at byretten ville rette op på den høje parkeringspris, men i sommeren 2021 kom der en mavepuster af dimensioner fra den københavnske byret.

De fire kvinder tabte på alle punkter.

»Jeg finder afgørelsen helt ude i hampen, og den er både urimelig og uantagelig i et demokratisk samfund. Det er jo helt åbenlyst, at det er et kommunalt selskab, når kommunen ejer 95 procent, men de vil bare tjene penge, og det gør de ved at lade os betale 12.000 kroner om året,« siger Kirsten.

Kirsten Lindberg Andersen, forperson for Ørestad Parkeringsforening, kæmper for billigere parkering til beboerne i Ørestaden, der i øjeblikket betaler en højere pris for en parkeringslicens, end i resten af byen.
Kirsten Lindberg Andersen, forperson for Ørestad Parkeringsforening, kæmper for billigere parkering til beboerne i Ørestaden, der i øjeblikket betaler en højere pris for en parkeringslicens, end i resten af byen. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Selv går hun rundt med et dårligt hjerte, og dér har bilen været et vigtigt værktøj under især corona.

»Jeg skulle helst ikke have den sygdom, så det har været rart for mig at kunne slippe for metroen i det seneste år, hvor jeg så har kunnet tage bilen frem og tilbage,« siger Kirsten og fortsætter:

»Når det så er sagt, så synes jeg ikke, man skal forsvare at have en bil. Der er altså mange mennesker, der ikke kan få det til hænge sammen uden en, og det politiske flertal i kommunen får det til at lyde som om, at ingen har brug for biler.«

Det er dog ikke alle de kommunale politikere, der synes, at 12.000-parkeringen er fin.

»Det er helt vildt urimeligt, at borgerne i Ørestaden skal betale så meget for parkering. 12.000 kroner er en voldsom pris, og der er mange, hvor sådan et beløb vil betyde alverden,« siger Jens-Kristian Lütken, der sidder i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for Venstre.

Problemet er dog, at det for Kirsten og resten af Ørestads Parkeringsforening ville være så dyrt at anke sagen til Landsretten, at de har set sig nødsaget til at opløse foreningen og droppe et videre søgsmål.

Jens-Kristian Lütken har dog de seneste år fulgt parkeringsfejden i Ørestaden tæt og vil nu forsøge at gå videre med det politisk.

»Der er andre private udlejningsfirmaer i byen, og det her er altså blande de dyreste, selvom det er det eneste alternativ. Problemet er dog, at der ikke er politisk vilje fra den røde fløj, for hvis der var det, kunne vi sagtens få sat dette beløb ned,« siger Jens-Kristian Lütken.

By & Havn oplyser til B.T., at prisen lyder på 12.000 om året, da den skal dække en række udgifter:

»Indtægterne fra parkering skal dække udgifter til opførelse og vedligeholdelse af parkeringsanlæggene, både midlertidige og permanente anlæg.«

» I By & Havns udviklingsområder har vi en klar politisk vedtaget strategi om at friholde bymiljøet for parkerede biler og i stedet udnytte pladsen til grønne og rekreative byrum. Udgifterne til parkeringsanlæggene betales udelukkende af dem, der benytter parkeringsanlæggene, og er derfor heller ikke støttet af skattekroner, som de kommunale parkeringspladser er.«

» Vi har i foråret fået byrettens ord for, at det er en korrekt og fair parkeringsforretning, som vi som udviklingsselskab godt må drive,« siger Direktør for Ejendomme og Byliv i By & Havn, Henrik Steenstrup.