Det koster kassen at lave nyt badeværelse. Det ved de fleste af os. Men 2,6 mio. kroner?

Denne van(d)vittige sum har Sankt Johannes Kirke på Blegdamsvej i København brugt på et badeværelse. Som reelt slet ikke var nødvendigt. Og det har fået sognets byggesagkyndige til at råbe vagt i gevær.

»Det er virkelig uhensigtsmæssigt, hvad der foregår,« siger Jesper Eis Eriksen, som ud over at være byggesagkyndig sidder i menighedsrådet.

En post, han lod sig vælge til for blandt andet at bidrage til sit lokalmiljø og sikre den kulturarv, som kirkerne udgør.

Det virker, som om kirkeværgen bare har fået frit spil

»Og når det sker for hr. og fru Jensens penge, kan jeg ikke være en del af det.«

Den groteske sag om det voldsomt dyre badeværelse er at finde i den nye lokalavis NørrebroLIV.

Her kan man læse, at det var Arbejdstilsynet, der i 2013 pålagde kirken, at dens kirketjenere efter at have udført ‘tilsmudsende’ arbejde fik et badeværelse stillet til rådighed. Sådan ét eksisterede ikke i den gamle kirke.

Derfor præsenterede arbejdstilsynet tre billige og praktiske løsningsmodeller. Men valget blev en fjerde. En løsning til 2,6 mio. kroner. At bygge et helt nyt badeværelse i en krypt under kirken.

2,6 mio. kr. kostede det at bygge badeværelset i krypten under kirken. Freja Lehrmann/NørrebroLIV

»Menighedsrådet burde have fået at vide, at det var en både dyr og dårlig løsning,« siger Jesper Eis Eriksen.

Ifølge ham var det sognets kirkeværge, Søren Sørensen, der sammen med en arkitekt udtænkte løsningen og præsenterede den for menighedsrådet, som godkendte projektet.

Og formentlig end ikke blev orienteret om de billige løsningsmodeller.

»Det virker, som om kirkeværgen bare har fået frit spil. Man har stolet på ham og bare ladet tingene køre i alle de år, han har været der,« siger Jesper Eis Eriksen, som ikke har noget at udsætte på kirkeværgens arbejde, men kalder det stærkt kritisabelt, hvis han har tilbageholdt oplysninger om Arbejdstilsynets forslag.

»Derfor mener jeg, at det er på sin plads at få undersøgt sagen.«

I de knap to år, Jesper Eis Eriksen har siddet i menighedsrådet, har han forsøgt at grave sig ned i sognets forvaltning af de offentlige midler, som de årligt modtager.

Og mens sagen om det dyre badeværelse hører til i den groteske ende, har han fundet utallige eksempler på, at man bestemt ikke har udvist den ‘omkostningsbevidsthed’, der refereres til i forvaltningsloven.

»Mange eksempler hører måske til i småtingsafdelingen, men overordnet er problemet, at han (kirkeværge Søren Sørensen, red.) har en manglende ydmyghed over for brug af offentlige penge. Og det har jeg ikke lyst til at være en del af.«

Badeværelset er udelukkende til brug for kirketjenerne. Freja Lehrmann/NørrebroLIV

B.T. har været i kontakt med kirkeværge Søren Sørensen, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen, som han mener, for længst er overstået.

Ifølge NørrebroLIV ser heller ikke nuværende menighedsrådsformand Ole Steenberg det dyre badeværelse som et problem.

»Jeg har det fint med proceduren, og jeg er sikker på, at det er i overensstemmelse med reglerne,« siger han til bladet og  henviser i øvrigt til, at han ikke selv var formand på dét tidspunkt, hvor beslutningen blev truffet.