Hvis det ikke når at brænde op i atmosfæren inden, kan et kæmpe stykke kinesisk rumskrot ende med at styrte ned på Jorden fredag.

Det skriver DR.

EU’s Space Surveillance and Tracking-center (EU SST) holder nøje øje med raketdelens kurs mod Jorden.

Raketdelen vejer omkring 11 tons og har en estimeret længde på 12-13 meter.

Ifølge Finlands meteorologiske institut kan den styrte ned i et stort ubeboet område syd for Danmark og de baltiske lande, lyder det.

EU SST har delt et billede af raketdelens forventede bane på X. Den går over Danmark.

Der er stor usikkerhed omkring tidspunktet.

Myndighederne advarer dog om, at det kan påvirke flytrafikken. Finnair overvåger situationen, lyder det.

Også den polske rumfartsorganisation Polsa holder nøje øje med raketresterne.

Følg situationen i B.T.s liveblog HER.