»Jeg savner normaliteten. Den første nedlukning var ikke så vanskelig for mig. Men den anden, som vi oplever nu, er vanskeligere. Vi kan ikke rigtig se nogen ende på det.«
Sådan siger 55-årige Kim Goltermann, der er dansker, men som de seneste 10 år har boet i Tjekkiet.
Tjekkiet er det land i Europa, som er hårdest ramt af coronavirus, hvis sundhedssystem ifølge landets sundhedsminister ‘kører på fuld kapacitet’.
Landet melder om 975 smittede pr 100.000 indbyggere. De danske myndigheder fraråder rejser til et land, hvis det tal er over 30.
Siden 22. oktober har skoler, butikker og service været lukket med undtagelse af dem, der har været til et helt basalt behov.
Borgerne må ikke forlade deres hjem, med mindre de skal på arbejde, på vigtige familiebesøg, dyrke motion, købe mad eller medicin eller søge læge.
»Jeg har ikke så meget andet at lave end at læse nyheder,« siger Kim Goltermann.
Han og samleveren er selvstændige og arbejder med marketing af serviceydelser til turister i Prag. Men siden marts har de ikke haft noget at lave.
»Vi har da sparet lidt penge op, men det holder jo ikke i længden. Vi har talt om at finde på noget helt andet at give os til, men det er et svært tidspunkt at gøre det på lige nu,« siger han.
Parret ejer nogle få lejligheder, de kan leje ud, men indtægten derfra er lille og ikke noget, de kan leve af.
Foruden at læse nyheder går Kim nogle ture i området for at få lidt frisk luft, handle ind og sommetider besøge sine to døtre, som bor i nærheden hos ekskonen.
Begge piger er opvokset i Danmark. De har ikke været meget i skole siden den første nedlukning i marts.
Den ene pige går i ottende klasse, den anden er lige startet på en gymnasial uddannelse inden for kunst.
»Skolerne lukkede ned i marts og åbnede først igen i starten af september. Så lukkede de delvist ned, og nu er de så lukkede igen. Det er især hårdt for min ældste pige, der skulle starte på noget nyt og opbygge nye venskaber,« siger Kim Goltermann.
Han oplever, at folk i Tjekkiet har svært ved at blive ved med at vise samfundssind under denne anden bølge af epidemien.
»Der er mange, der ikke har den samme respekt for restriktionerne. Vi skal have mundbind på overalt, når vi går udenfor. Der er mange, der trækker mundbindet ned under næsen eller helt undlader at have det på,« siger den 55-årige mand, der endnu ikke har hørt om nogen, der har fået en bøde for at undlade mundbind.
Han har også selv svært ved at se logikken i at bære mundbind alle steder udenfor. Han synes, det hæmmer vejrtrækningen.
»Her i anden omgang bruger jeg og min samlever ikke mundbind udendørs. Vi har altid mundbindet med i lommen og bruger det i supermarkeder, da det ikke er der, kampen skal tages. Det vil blot skabe problemer for supermarkedet, der jo har fået påbud om at håndhæve reglerne. Men vi føler, vores frihed er blevet indskrænket,« siger Kim Goltermann.
Han håber på en bedre fremtid i Tjekkiet, selv om det er svært at se muligheder, når alt er lukket ned.
