»Det er jo forfærdeligt.«
Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra Hjerneskadeforeningens direktør, Morten Lorenzen, da han har læst den seneste tilsynsrapport fra plejehjemmet Lille Glasvej.
En rapport, som indeholder skarp kritik af det odenseanske plejehjem, hvor der bor 45 voksne med alvorlig hjerneskade.
»Det med, at man ikke følger op på medicin, det er meget alvorligt.«
»Det her er nogle af de svageste borgere, vi har i det her samfund, og derfor er det en skærpende omstændighed, at forholdene er så dårlige lige præcis sådan et sted.«
Morten Lorenzen er især fortørnet over rapportens indhold på grund af stedets historik.
Lille Glasvej var nemlig allerede tilbage i 2017 i søgelyset, da en rapport fra Arbejdstilsynet afslørede alvorlige fejl og mangler med blandt andet håndteringen af beboernes medicin.
»De fik jo et vink med en vognstang dengang, og der blev lovet bod og bedring, men der er ikke sket noget som helst.«
»Den her institution er bare et sort hul,« konstaterer Morten Lorenzen.
Journalføringen på stedet beskrives da også som 'ikke overskuelig', mangelfuld og uopdateret.
Tilsynsrapporten afslører, at der i tre ud af tre journaler manglede en oversigt over sygdomme og funktionsnedsættelser, kontroller, aftaler og opfølgning fra den behandlingsansvarlige læge.
Rapporten fortæller om en beboer, som havde taget sin morgen- og middagsmedicin på samme tid, men alligevel 'var den behandlingsansvarlige læge ikke blevet kontaktet'.
En anden beboer var ordineret morfin, selvom der ikke var 'dokumentation for, at patienten havde haft behov for morfin', og selvom medarbejderne ikke i tilstrækkelig grad kunne 'redegøre for, hvilke smerter morfinen skulle gives for'.
Bekymrende læsning, mener Hjerneskadeforeningens direktør, Morten Lorenzen.
»Det er jo ikke småting. Det er voldsomme ting – morfin, insulin – det er tung medicin, som har en stærk risikoprofil. Hvis der sker fejlmedicinering, så kan det være fatalt, fordi den medicin, man bruger på sådan et sted, ikke er hovedpinepiller.«
»Det er tydeligt, at medarbejderne her ikke har de faglige kvalifikationer, der er behov for. De kender ikke instrukserne. Der er ikke blevet fulgt op, og det er et ledelsesmæssigt ansvar.«
Kommunen erkender da også, at den kritik er berettiget.
'Ansvaret ligger i sidste ende hos ledelsen, og der har både ledelsen på det pågældende sted og jeg som overordnet chef et ansvar, ligesom vi har et fælles ansvar for at bringe tingene i orden,' skriver Ældre- og Handicapchef Margrethe Kusk Pedersen i en skriftlig kommentar til B.T.
Morten Lorenzen fortæller, at Hjerneskadeforeningen for halvanden måned siden besøgte netop Lille Glasvej i forbindelse med et foredrag.
»Der kunne vi godt fornemme, at ordet 'omsorg' ikke var en del af medarbejdernes modus vivendi. Man fornemmer, at det er en gammeldags institution, hvor mange bliver lukket inde.«
En kritik, som ærgrer Margrethe Kusk Pedersen, der er Ældre- og Handicapchef i Odense Kommune.
»Det berører mig naturligvis, at Hjerneskadeforeningen udtaler sig sådan, men det er ikke et billede, jeg kan genkende.«
Hun henviser til en revisionsrapport fra december sidste år, som er udarbejdet af firmaet BDO på kommunens foranledning, og som ifølge Margrethe Kusk Pedersen slår fast, at 'medarbejdere og ledelse medvirker til stor trivsel og livskvalitet for beboerne'.
Hjerneskadeforeningens formand fastholder dog, at forholdene på Lille Glasvej langtfra er optimale.
»Vi ser mange af den her type steder rundt omkring i landet, og det her hører absolut til i den værste ende,« lyder det fra Morten Lorenzen, som afslutter:
»Det er ikke et sted, jeg selv ville være, hvis jeg fik en hjerneskade.«
