Producenten Orkla Danmark tilbagekalder Bähncke Karry Ketchup.

Visse produkter kan indeholde mælkesyrebakterier, som kan få emballagen til at bule ud og produktet til at flyde over, lyder forklaringen.

Det skriver Orkla i en pressemeddelelse. 

Der er ikke tale om en risiko for fødevaresikkerheden, men en kvalitetsfejl.

Og derfor er produktet uegnet til at spise. 

Forbrugerne opfordres til at kassere varen, eller returnere det til den butik, hvor det er købt.

Ketchuppen bliver solgt i Bilka, Løvbjerg, 365 Discount, ABC, Nemlig, Brugsen, Dagli’ Brugsen, Føtex, Meny, Spar, Min Købmand, Kvickly og Netto.