Mens tusindvis af mellemledere og konsulenter sidder derhjemme i deres lejligheder, villaer og sommerhuse foran den bærbare, så er andre langt dårligere lønnede fortsat på arbejdet.

Buschauffører, lastbilchauffører, kassedamer, sygeplejersker, hjemmehjælpere, skraldemænd, fysioterapeuter og mange andre tager stadig på arbejde for at holde samfundet i gang.

Med andre ord er det mange af samfundets lavtlønnede grupper, som dag ud og dag ind sætter deres egen sundhed på spil for at Danmark – og en række andre lande – fortsat kan løbe rundt.

Og det er slående, at det netop er de lavtlønnede, som gør, at lande stadig fungerer.

Det fortæller den franske sociolog Jean Viard i et interview med Weekendavisen.

»Først og fremmest er det blevet tydeligt i denne krise, at det ikke er dem, vi troede, som reelt holder samfundet oppe. Ja, ja, mellemlederne arbejder fra deres bærbare i sommerhytten, men det er jo ikke dem, der med fare for deres eget helbred sørger for, at samfundet kører videre,« siger Viard, der også fungerer som rådgiver for den franske præsident, Emmanuel Macron.

»Det er derimod skraldemænd, lokoførere, hjemmehjælpere, apotekere, købmænd og så videre. Vi får hver eneste dag tydeligt illustreret, at lønniveau ingen sammenhæng har med den betydning, ens job har for samfundets opretholdelse. Det kommer vi til at snakke meget om bagefter,« siger Viard og tilføjer:

»Hvis disse erhvervsgrupper blev hjemme, ville hele samfundet gå i stå, ja, falde fra hinanden. Eller sagt på en mere kontant måde: Hvis de fattige dør, dør de rige også.«

Den franske sociolog Jean Viard.
Den franske sociolog Jean Viard. Foto: Ludovic MARIN
Vis mere

Jean Viard fortæller desuden, at han ikke regner den nuværende coronakrise for at blive den eneste pandemi, vi kommer til at opleve i dette århundrede.

Og derfor er hans holdning, at man bør overveje, om netop de europæiske lande ikke bør satse mere på sundhed – i stedet for eksempelvis forsvar.

»Det er også vigtigt at huske på, at denne pandemi ikke er enestående. Der er i snit et par pandemier pr. århundrede. De fleste af dem i øvrigt – med undtagelse af aids – med udspring i Kina, hvor dyreopdræt finder sted inde i selve byerne eller landsbyerne. Så det bliver ikke den sidste,« siger han og uddyber:

»Derfor er det vigtigt at være beredt for eksempel med en europæisk udrykningsstyrke og fælles procedurer for, hvordan man håndterer smitte og epidemier,« siger han