Den seneste PISA-undersøgelse sendte i denne uge chokbølger gennem Danmark.

Ifølge undersøgelsen har en stor gruppe af de danske 15-årige et meget lavt niveau i læsning, matematik og naturfag. Det er den dårligste danske måling i PISA-undersøgelsens 26-årige historie.

Tilbage står spørgsmålet: Hvad er gået galt?

Problemet er den manglende respekt for læreren, mener debattør Katrine Winkel Holm.

»Lærerne bliver ikke klædt på med den myndighed, der skal til. Undervisning handler også om opdragelse,« siger hun. 

Katrine Winkel Holm er sognepræst i Sankt Mikkels Sogn i Slagelse. Som borgerlig debattør har hun markeret sig med fokus på familien, fædrelandet og den kristne tro – og med kritik af islam.

Faktaboks ind her

Respekten for lærerne går tilsyneladende den forkerte vej. Næsten hver femte lærer i folkeskolen har været udsat for fysisk vold, viser en spørgeskemaundersøgelse fra Arbejdstilsynet.

Det er næsten fire gange højere end gennemsnittet for andre lønmodtagere.

»At de har været udsat for vold, siger alt. Da jeg havde børn i skolen, tog jeg dem ud og satte dem i privatskole. Hvis lærerne i folkeskolen forsøgte at sætte nogle elever på plads, havde de ikke en chance, fordi de var bange for forældrenes reaktion.«

»Men børn er ikke engle. Derfor skal man sætte foden ned og sætte grænser,« siger hun og fortsætter:

»Opdragelsen gælder børnene, men forældrene skal også have respekt for læreren. Det kommer man ikke udenom. Hvis der ikke er respekt for læreren, kan forældrene alt for let klage og få medhold.«

Hun understreger, at lærere kan begå fejl. Alligevel bør skoleledelsen støtte lærerne i stedet for automatisk at lytte til klagen.

»Hvis en lærer ikke kan smide elever ud af undervisningen, kan elever tyrannisere læreren. Det er læreren – og ikke eleven – der skal have magten,« siger hun.

Hun vil ikke anbefale en dygtig lærer at gå ind i folkeskolen eller gymnasiet, som forholdene er i dag.

Forkert børnesyn

Winkel Holm kritiserer især det opgør med autoritet i skolen, som hun mener har været undervejs siden 1990’erne. 

Den nye pædagogik har givet alt for meget magt til børnene, lyder det.

»Resultaterne har været elendige,« fastslår hun.

Hun kalder undervisningsformen en fejl, men afviser at ville tilbage til den sorte skole.

»Vi har brug for den kundskabsbaserede skole med kontante, faste rammer, hvor forældrene har respekt for læreren.«

Det er både et kulturelt og et politisk problem, mener hun.

»Politikerne skal give myndighed og magt til skoleledelsen og læreren, så de kan smide elever ud, hvis der er behov.«

Men forklarer skærme og coronanedlukninger ikke også de dårlige resultater?

»Det er gået ned ad bakke siden 90’erne. Skærmene spiller en rolle, men det er ikke kun det. Ja, børn læser mindre, men det er for let blot at give skærmene skylden.«

»Coronanedlukningen var et symptom på, hvad der er gået galt i skolen. Foragten for kundskab spiller en rolle, og det var et problem før corona.«

Hvilken evidens har du for, at lærerens autoritet vil give bedre resultater?

»Det er sund fornuft og min egen erfaring med konfirmander. Det handler om den nye børnepædagogik, hvor alting skal være en leg. Men for at lære noget skal ting nogle gange være kedelige. Det kan godt være, det ikke er sjovt at lære 6-tabellen. Man bliver glad for det senere.«