Tre ansatte hos Novo Nordisk i Gentofte er blevet dårlige efter at have indåndet giftige dampe.

»De er alle tre blevet overført til Rigshospitalets Traumecenter,« siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Dan Houtved.

Flere ambulancer, en vagtlæge, politi, beredskab er rykket ud til Novo Nordisk i Gentofte for at undersøge årsagen til kemikalieudslippet.

»Vi er derude med et større beredskab og er netop nu ved at undersøge det,« siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Dan Houtved.

Foto: Jesper Villadsen/Byrd
Vis mere

»De tre ansatte opholdt sig i et lokale, hvor de fik det dårligt at de giftige dampe. Vi ved endnu ikke hvorfor eller hvordan dampene opstod,« siger vagtchefen.

En af de tre personer klagede over vejrtrækningsproblemer, men ifølge Dan Houtveds oplysninger fra det lægerne skulle ingen af dem være i kritisk tilstand.

Lokalet er nu blevet isoleret og lukket af.

»Det har ikke været nødvendigt at evakuere hele bygningen,« siger Dan Houtved.