Hvis du har købt en gang müsli fra Kellogg Company de seneste par dag og bøvler lidt med forskellige allergener, bør du lige kigge en ekstra gang på, hvad du har stående i skabet.

Kellogg Company tilbagekalder nemlig et lille antal Kellogg's Classic Crunchy Müsli-pakker, da de kan være blevet produceret med chokolade og hasselnødder, som ikke er angivet som allergener på ingredienslisten.

Det betyder, at der kan være risiko for allergiske reaktioner hos personer, der har nødde- eller mejeriallergi, hvis de spiser indholdet i pakkerne.

Produktet, der tilbagekaldes, er helt specifikt:

Kellogg's Classic Crunchy Müsli med EAN-nummer 5059319017310 og bedst før-datoen 07.02.2023. Produktionstid 08.01–08.12 07.02.2022.

Ingen andre Kellogg’s produkter er berørt af tilbagekaldelsen.

Årsagen til tilbagekaldelsen er en hændelse, hvor en lille mængde Kellogg’s Extra Dark Chocolate & Hazelnut Granola ved en fejl er blevet tilsat under produktionen af Kellogg's Classic Crunchy Müsli.

Personer, der har købt det berørte produkt, og som har nødde- eller mejeriallergi, kan kontakte deres forhandlere eller Kellogg for at få ombyttet eller refunderet produktet. Man kan kontakte Kellogg’s kundeservice HER.