»Han må ikke dø af det her. Det er allerede for sent. Der er ikke noget at gøre.«

Sådan lyder det fra Katrine Juul Jensen, når hun skal fortælle om sine tanker om den hidtil mest skæbnesvangre dag i sit liv.

På det tidspunkt var det netop gået op for hende, at hendes toårige søn formentlig var ramt af den meget sjældne, men også alvorlige meningokokbakterie, som kan give blodforgiftning og føre til bakteriel meningitis.

For nogle år tilbage havde hun læst i et kommentarspor på Facebook, at når først der i forbindelse med meningitis kommer udslæt med prikker på huden, så er det for sent at gøre noget.

Arthur. Foto: Byrd/Jacob Gren.
Arthur. Foto: Byrd/Jacob Gren.
Vis mere

»Det kommentarspor sad bare fast i mine tanker,« siger den i dag 28-årige kvinde.

Det var den 23. december 2018, at Katrine Juul Jensen og hendes mand sad på gulvet i deres søns børneværelse med sønnen i armene og en dame fra 1813 i røret.

En høj feber på 40,4 hos sønnen Arthur aftenen forinden var steget til 40,8. Han var ikke ved bevidsthed, og fagter og knips for at få Arthur til at reagere gjorde hverken fra eller til.

Men før vi fortsætter historien om Arthur og de paniske forældre, skal vi forstå alvoren af meningitis.

Arthur. Foto: Byrd/Jacob Gren.
Arthur. Foto: Byrd/Jacob Gren.
Vis mere

Meningitis kan – som i Arthurs tilfælde – skyldes bakterier (bakteriel meningitis). Denne form er den mest alvorlige og vil uden behandling have en dødelighed tæt på 100 pct. Men den kan også skyldes virus (viral meningitis), der er mindre alvorlig.

Halvdelen af danske forældre føler sig ikke i stand til at vurdere, om deres barn er ramt af de lumske symptomer, der omfatter alt lige fra kraftig hovedpine over døsighed til små hudblødninger. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for lægemiddelvirksomheden GSK.

Katrine Juul Jensen var ikke nær så uvidende – men det overraskede hende, at feberen kunne tage så uventet en drejning, og at der var tale om bakteriel meningitis.

Feber havde han jo haft så mange gange før, uden at noget alvorligt var galt.

Arthur fik røde, lilla og sorte pletter rundt omkring på kroppen. Foto: Privat.
Arthur fik røde, lilla og sorte pletter rundt omkring på kroppen. Foto: Privat.
Vis mere

Men det var der.

Redderne, der ankom i løbet af 10 minutter – hvad der i øvrigt føltes som timevis – var hurtige til at reagere. De kunne ikke med sikkerhed sige, at der var tale om meningitis, men behandlede Arthur som var det.

Han fik antibiotika sprøjtet ind i den lille krop og blev kørt i ambulance fra Holte i Nordsjælland til Rigshospitalet i København.

Pletterne på huden blev flere og større grundet den blodforgiftning, som Arthur pådrog sig på grund af sygdommen.

Storesøster Kirsten ser til sin lillebror på hospitalet, efter han var blevet indlagt på hospitalet. Foto: Privat.
Storesøster Kirsten ser til sin lillebror på hospitalet, efter han var blevet indlagt på hospitalet. Foto: Privat.
Vis mere

De var lilla og sorte og på størrelse med en femkrone, husker Katrine Juul Jensen.

»Alting gik bare helt i stå. Jeg var meget bange,« siger hun.

Julen blev med et aflyst. For på Rigshospitalet lå Arthur nu i respirator i koma med slanger i mund og næse.

Tre dage i koma. Så længe gik der, før Arthur ikke længere var i kritisk tilstand, og forældrene igen kunne ånde lettet op.

Familien samlet. Foto: Byrd/Jacob Gren.
Familien samlet. Foto: Byrd/Jacob Gren.
Vis mere

At forældrene så hurtigt havde reageret på deres søns symptomer, og at redderne med det samme havde givet ham antibiotika, var formentlig årsagen til, at han den dag i dag er i live.

»Jeg er meget taknemmelig over, hvad lægenvidenskaben er i stand til i dag, og hvor dygtige lægerne er til at redde liv, selvom det var meget tæt på at gå galt,« siger Katrine Juul Jensen.

Arthurs binyrer har taget skade af den alvorlige sygdom. Derfor går han stadig til tjek på Rigshospitalet. Selv husker han intet fra de dramatiske dage i december sidste år.

»Han er bare vældig fascineret af ambulancer,« siger hans mor.

Andre læser også