Billedkunstner Kathrine Ærtebjerg er mest træt af sig selv, når hun ikke har overskud til sine børn. Alligevel er arbejdet en vigtig del af det forbillede, som hun ønsker at være for sine børn.

Det skal nemlig være muligt at være både kvinde, kunstner og mor – og hun mener faktisk, at der er lighed mellem at være mor og kunstner, fordi man giver noget personligt videre til et andet menneske.

Hvornår er du mest træt af dig selv?

»Jeg er ubetinget mest træt af mig selv, når jeg ikke har overskud til mine børn. Når jeg er træt og bliver sur og hård. Fejl er noget, vi alle laver, og jeg bliver flov over mig selv, når jeg er uden situationsfornemmelse, alt for egoistisk eller bare en klovn. Men almindelige fejl og mangler kan jeg tilgive mig selv, hvorimod jeg har svært ved at tilgive mig selv, når jeg har været en dårlig mor.«

Hvad gør du så for at tilgive dig selv alligevel?

»Jeg øver mig i at tænke, at alt udvikler sig, at alt forandrer sig og potentielt kan blive bedre. At også jeg selv kan forbedre mine dårlige eller mindre gode sider. Gennem psykologien har jeg læst forskellige metoder til at se på relationer, se på mine børn på nye måder, at se på mig selv som mor og lære nye handlemåder.«

Hvem er et moderligt forbillede for dig?

»Det moderlige forbillede er en svær ting. Vi kvinder i dag vil både have børn og et interessant arbejde. Vi vil gerne både skabe et hjem og en hverdag med overskud for vores børn. Og vi vil udvikle os selv og bruge tid på vores arbejde. Det er svært at nå det hele, og dagene bliver faktisk tit stressede. Egentlig er mit moderlige forbillede hende, som altid er der for børnene, som skaber ro, tryghed og nærvær i hverdagen. Det, tænker jeg, er vigtigst for børns trivsel. Kreative og kulturelle projekter tror jeg ikke er afgørende for deres trivsel, men jeg er nok den mor, som ofte vil for meget og ikke forstår at skabe den nødvendige ro for mig og mine børn.«

Foto: Linda Kastrup
Vis mere

Hvad er det vigtigste, du vil lære dine børn?

»Jeg vil gerne lære mine børn at være ordentlige mennesker, være oprigtige og venlige og at udvikle det potentiale, de har. Jeg synes, at det er vigtigt at sætte ord på begivenheder og følelser i samværet og at tale med dem om alt, der sker. Det skaber et tæt forhold. Men de skal også vide, at de er selvstændige mennesker, som godt må være forskellige fra mig og gå deres egne veje. Ansvar, nærhed og rummelighed er meget vigtige faktorer i alle relationer.«

Har moderskabet ændret din kunst?

»Det at blive mor har føjet en ekstra dimension til mit repertoire som menneske. Børn giver nogle livserfaringer, som intet andet kan give, men de kan ikke erstatte arbejdet med kunst. Børn og kunst er simpelthen to forskellige områder af livet. Børn hører den private hjemlige sfære til, der hvor jeg er husmor og ikke nødvendigvis kunstner. Derimod tænker jeg ikke så ofte på mine børn, når jeg arbejder. Kunst handler om alle mulige ting – om eksistens – liv og død, identitet, seksualitet, køn, menneskelige erfaringer og følelser bredt – om skønhed, maling, papir, ler, farver … Det at få børn drejer sig på et overordnet plan om at forbinde sig til livets cyklus, til det som er større end ens eget liv. Man giver jo livet videre, når man får børn. Og på en måde er det beslægtet med hvad kunst handler om – at give noget personligt, noget nærvær, til et andet menneske. Som menneske forbinder man sig til andre mennesker via billeder. Man kommunikerer og deler. Så på en måde kædes vi sammen i kunsten, selvom vi ser noget forskelligt og synes noget forskelligt, om det vi ser.«

Hvordan er du bevidst om at være mor og kvinde i dit fag?

»I kunstens verden findes der nok lige så mange kvinder som mænd. Men de store udstillinger gives stadig oftere til mænd, ligesom museerne oftere køber værker af mandlige kunstnere til deres samlinger. Det har altid været en drivkraft for mig, at jeg gerne vil være med til at ændre den skævhed. Jeg vil gerne være et forbillede for andre ved at holde fast i, at det kan lade sig gøre at være kvinde, kunstner og mor. Jeg lægger vægt på, at jeg har specifikke og værdifulde menneskelige erfaringer i kraft af, at jeg er kvinde, som jeg bruger i min kunst, og som er lige så vigtige som de menneskelige erfaringer, der kan udtrykkes kunstnerisk af en mand. Jeg vil gerne tage både arbejdet og moderskabet seriøst, selvom det nogle gange indebærer dårlig samvittighed over, at begge aspekter af livet ikke kan få den fulde opmærksomhed.«